Danske Professionshøjskoler søger en special- eller chefkonsulent, der ønsker at styrke rammerne for professionshøjskolernes forskning og sætte retning for centrale forsknings- og uddannelsespolitiske dagsordener. Stillingen henvender sig til kandidater med en stærk politisk forståelse, et strategisk blik og lyst til at tage ansvar for vigtige politiske dagsordener.
Danske Professionshøjskoler søger en erfaren special- eller chefkonsulent, der kan drive professionshøjskolernes fælles arbejde med forskning og bidrage til Danske Professionshøjskolers politiske interessevaretagelse på andre centrale områder.
Professionshøjskolernes praksisnære forskning spiller en vigtig rolle i løsningen af mange af samfundets store udfordringer og i udviklingen af professionsuddannelserne. Danske Professionshøjskoler har allerede taget vigtige skridt for at styrke forskningens rammer og muligheder, men har fortsat store ambitioner for området. Den nye special- eller chefkonsulent skal være med til at realisere disse ambitioner og omsætte dem til konkrete politiske indsatser.
Opgaverne
Som special- eller chefkonsulent bliver man en del af teamet Politik og Kommunikation, hvor den primære opgave vil være at drive og videreudvikle professionshøjskolernes fælles strategiske arbejde med forskning og udvikling. Special- eller chefkonsulenten skal være med til at udvikle fælles politiske positioner og omsætte dem til konkret interessevaretagelse. Samtidig skal stillingen indgå i Danske Professionshøjskolers arbejde med at sikre, at de politiske intentioner i reformen af de professions- og erhvervsrettede uddannelser bliver en succes. Der skal også arbejdes med andre uddannelsespolitiske dagsordener.
Special- eller chefkonsulenten skal blandt andet:
- Tilrettelægge og drive processer på tværs af professionshøjskolerne med henblik på at skabe fælles retning og beslutninger
- Omsætte strategiske prioriteringer til konkret interessevaretagelse og bidrage til dialogen med ministerier, politikere, organisationer og andre centrale aktører
- Udarbejde politiske positioner, notater og forslag på forskningsområdet og andre centrale uddannelsespolitiske områder
- Understøtte og rådgive professionshøjskolernes topledelser samt udarbejde sagsfremstillinger og beslutningsgrundlag til Danske Professionshøjskolers rektorkollegie, som skal understøtte deres drøftelser og beslutninger
- Tage selvstændigt ansvar for politiske områder og drive dem frem i tæt samarbejde med kolleger i sekretariatet.
Om den ideelle kandidat
Danske Professionshøjskoler leder efter en erfaren kollega med stærk politisk forståelse, analytisk skarphed og organisatorisk tæft. Kandidaten skal kunne tage selvstændigt ansvar for et politisk område og drive arbejdet fremad – også når problemstillingerne er komplekse, interesserne er forskellige, og løsningen ikke ligger lige for.
Kandidaten skal både kunne løfte blikket og sætte strategisk retning – og også selv gå ned i detaljen, når notater, oplæg, høringssvar og beslutningsgrundlag skal udarbejdes.
Det forventes desuden, at kandidaten:
- Har solid erfaring med politisk interessevaretagelse, strategisk arbejde og ledelsesunderstøttelse, for eksempel fra et ministerium, en interesseorganisation eller en anden politisk ledet organisation
- Kan sætte sig ind i komplekse problemstillinger, arbejde analytisk og omsætte viden til klare anbefalinger og politiske forslag
- Tager selvstændigt ansvar, viser initiativ og driver opgaver fremad – også når løsningerne ikke ligger lige for
- Kan navigere mellem forskellige interesser og skabe resultater gennem samarbejde og gode relationer
- Er en stærk skribent, der kan udarbejde skarpe politiske og strategiske oplæg og formidle komplekse problemstillinger klart og præcist
- Arbejder struktureret, er omhyggelig med detaljerne og leverer høj kvalitet – også når tempoet er højt.
I stillingen vil kandidaten have en stor kontaktflade, både internt på professionshøjskolerne og eksternt i forhold til aktører og interessenter. Kandidaten skal derfor have både lyst til og flair for dialog.
Det er en fordel, hvis kandidaten har kendskab til forsknings- og/eller uddannelsespolitik. Kandidaten skal have en relevant kandidatuddannelse og flere års erhvervserfaring.
Om Danske Professionshøjskoler
Danske Professionshøjskoler er en interesseorganisation for de seks professionshøjskoler i Danmark. Danske Professionshøjskoler udbyder uddannelser i 36 byer og uddanner mere end hver tredje studerende på de videregående uddannelser. Danske Professionshøjskolers fem største uddannelser er lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut.
Sekretariatet består af 14 ansatte og har til huse i Vester Voldgade i hjertet af København.
Hos Danske Professionshøjskoler bliver man en del af et sekretariat med et højt fagligt ambitions- og aktivitetsniveau. Sekretariatet er drevet af både at skabe resultater og af at blive dygtigere til det, der gøres. Det forventes, at en ny kollega har lyst til at bidrage hertil.
Læs mere om Danske Professionshøjskoler på www.danskeprofessionshøjskoler.dk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen forventes besat som special- eller chefkonsulent på fuldtid med tiltrædelse den 1. februar 2027. Løn og vilkår fastsættes på baggrund af erfaring og kvalifikationer.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og eksamensbevis skal sendes senest søndag den 29. november 2026.
Danske Professionshøjskoler afholder de første samtaler den 7. december og anden samtale den 15. december. I forbindelse med den anden samtale vil der være en opgave.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til politisk chef Kristian Birk på tlf. 3165 3916 / krb@dkprof.dk.