PA/Ledelsesassistent

Er du en erfaren og proaktiv PA/ledelsesassistent? Få en central rolle tæt på den administrerende direktør og ledelsen hos PKA Ejendomme.

PA/Ledelsesassistent

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Krumhardt Matzen søger en erfaren og proaktiv PA/ledelsesassistent til PKA Ejendomme, der får en central rolle tæt på den administrerende direktør og ledelsen.

PKA Ejendomme er PKA's ejendomsselskab. PKA er Danmarks sjette største ejendomsinvestor, og PKA Ejendomme forvalter en portefølje på knap 230 ejendomme til en samlet værdi af mere end 30 mia. kr. med mere end 10.000 beboere og erhvervskunder.

Selskabet har ansvaret for forvaltningen af pensionskassernes direkte ejede danske ejendomme. Det omfatter blandt andet kommercielle og strategiske tiltag med det formål at øge værdiskabelsen. Afkastet bliver til pension for mere end 370.000 medlemmer fra social- og sundhedsområdet.

Som PA bliver du et centralt bindeled mellem direktøren, den øvrige ledelse, organisationen og PKA. Du får en bred kontaktflade og en hverdag, hvor struktur, koordinering, fortrolighed og opfølgning er afgørende.

Stillingen:

PKA Ejendomme søger en erfaren og selvstændig PA, der trives med at være tæt på ledelsen og få hverdagen til at fungere effektivt omkring den administrerende direktør. Stillingen er nyoprettet.

Du refererer til direktøren og får en central rolle i at understøtte ham i den daglige ledelse og i kontakten til organisationen, PKA og øvrige samarbejdspartnere.

Rollen kombinerer klassiske PA-opgaver med intern projektkoordinering og ledelsesunderstøttelse. Du skal kunne skabe overblik, prioritere og følge op og samtidig have blik for, hvad der skal gøres, før det bliver efterspurgt.

Du bliver en vigtig samarbejdspartner for direktøren og får en rolle, hvor du både skal kunne håndtere praktiske og administrative opgaver og bidrage til at skabe struktur og fremdrift i forskellige initiativer.

Stillingen kræver en høj grad af diskretion, selvstændighed og professionalisme.

PKA Ejendomme tilbyder:

Du får en central rolle tæt på den øverste ledelse i en organisation med en bred og spændende ejendomsportefølje og en tæt relation til PKA.

Du får en varieret hverdag med stor kontaktflade, korte beslutningsveje og mulighed for at få indflydelse på, hvordan opgaver, processer og samarbejde omkring direktionen tilrettelægges.

Arbejdsopgaver:

Ledelsesunderstøttelse og koordinering

  • Kalenderstyring og prioritering af direktørens tid
  • Mødeindkaldelser, agendaer og praktisk koordinering
  • Koordinering og understøttelse af øvrige lederes møder efter behov
  • Forberedelse og opfølgning på ledermøder
  • Forberedelse og koordinering af bestyrelsesmøder og tilhørende materiale
  • Referatskrivning fra ledermøder, projektmøder og ad hoc-møder

Administration og kommunikation

  • Håndtering og prioritering af direktørens tid
  • Klargøring af svar og opfølgning på aftaler og henvendelser (internt og eksternt)
  • Rejsebookinger, rejseplaner og praktisk rejseadministration
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale, talepunkter og mødeforberedelser
  • Strukturering og vedligeholdelse af dokumenter, filer og workflows

Projektkoordinering og opfølgning

  • Koordinering af interne projekter og initiativer, hvor ledelsen er tæt på
  • Opfølgning på beslutninger, aftaler og deadlines
  • Sikring af struktur og fremdrift på tværs af opgaver og interessenter
  • Koordinering af praktiske og administrative ad hoc-opgaver

Relationer og stakeholders

  • Tæt kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Koordinering med relevante kontaktpersoner i PKA
  • Professionel og fortrolig håndtering af information og kommunikation

Krumhardt Matzen ønsker:

Krumhardt Matzen forestiller sig, at du har flere års erfaring fra en PA-, direktionssekretær-, koordinator- eller anden administrativ nøglefunktion, hvor du har arbejdet tæt på ledelsen.

Du er vant til en hverdag med mange sideløbende opgaver og kan både arbejde struktureret med de tilbagevendende opgaver og hurtigt omstille dig, når nye behov opstår.

Krumhardt Matzen lægger særligt vægt på, at du:

  • Har erfaring med at understøtte en direktør eller anden øverste ledelse
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med stor ansvarsfølelse
  • Er proaktiv og har blik for, hvad der skal følges op på
  • Kan prioritere og skabe overblik i en travl hverdag
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Har erfaring med møde- og kalenderkoordinering samt referatskrivning
  • Har stærke organisatoriske og relationelle kompetencer
  • Er vant til at håndtere fortrolig information med stor diskretion
  • Har gode digitale kompetencer og er fortrolig med Microsoft 365
  • Er professionel, serviceminded og har en god situationsfornemmelse
  • Trives med at arbejde tæt på ledelsen og samtidig være en del af organisationen
  • Er en dedikeret og samarbejdsorienteret kollega

Hvad kan Krumhardt Matzen tilbyde dig?

  • En central rolle tæt på den administrerende direktør og ledelsen
  • En varieret hverdag med stor kontaktflade og ansvar
  • Mulighed for at præge og optimere interne processer, struktur og workflows
  • Tæt samarbejde med både ledelse, organisation og PKA-baglandet
  • En rolle med stor tillid, selvstændighed og indflydelse
  • En professionel arbejdsplads med korte beslutningsveje
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • Gode kolleger og mulighed for sparring

PKA Ejendomme er en organisation med energi, faglighed og ambitioner. Her kombineres en agil og uformel samarbejdsform med ordentlighed og grundighed. Der er korte veje fra idé til handling, og den enkelte får ansvar, mulighed for at tage initiativ og være med til at skabe resultater.

Samtidig lægges der vægt på et stærkt fællesskab, åbenhed og respekt for hinandens forskelligheder. PKA Ejendomme ønsker at være en arbejdsplads, hvor det er rart at være, og hvor både faglig og personlig udvikling prioriteres.

Din nye arbejdsplads med 150 medarbejdere er på PKA Ejendommes hovedkontor i Skovlunde.

Læs mere på www.pka-ejendomme.dk

Ansøgning

Har du lyst til at blive en del af PKA Ejendomme og få en central rolle tæt på ledelsen, så send Krumhardt Matzen din ansøgning og CV via nedenstående link.

Krumhardt Matzen interviewer løbende kandidater og ønsker at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Annemarie Lund Krumhardt på +45 28 25 61 69 eller annemarie@krumhardtmatzen.com.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Krumhardt Matzen
Location Icon
Adresse Dyregårdsvej 1, 2740, Skovlunde
Calendar Icon
Kontaktperson Annemarie Lund Krumhardt
Email Icon
Email annemarie@krumhardtmatzen.com
phone Icon
Telefon +45 28 25 61 69
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Dyregårdsvej 1, 2740, Skovlunde

Se større kort