Har du mod på både at arbejde med presse, kommunikation samt DA’s politiske dagsordener? Så læs videre. Dansk Arbejdsgiverforening søger en skarp konsulent til at arbejde med både public affairs og presse.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) arbejder for at forbedre det danske arbejdsmarked ved at påvirke aftaleparter og relevante beslutningstagere og dermed gøre det attraktivt at drive virksomhed i Danmark. I den sammenhæng er DA’s arbejde med politisk interessearbejde og kommunikation helt centralt.
Om stillingen
Dansk Arbejdsgiverforening søger en profil, som kan strukturere politiske dagsordener, organisere politiske begivenheder og udvikle DA’s budskaber i forbindelse med den eksterne kommunikationsindsats.
Primære opgaver:
- Udvikle, producere og eksekvere kommunikation på DA’s dagsordener.
- Omsætte komplekse data, politiske budskaber og forslag til klare fortællinger og vinkler.
- Indgå i pressevagten og håndtere løbende mediehenvendelser.
- Sikre overblik over DA’s politiske indsatser på tværs af områder.
- Bidrage til at eksekvere løbende møder og arrangementer med politiske partier og interessenter.
- Overvåge samfundsmæssige dagsordener og bidrage med input til politiske indsatser.
For at kunne lykkes i stillingen er det afgørende at kunne samarbejde og sikre følgeskab, have politisk forståelse og indsigt i arbejdsgangene på Slotsholmen og ikke mindst at kunne skærpe politiske budskaber over for både interessenter, medier og den brede offentlighed.
Om dig
Dansk Arbejdsgiverforening forestiller sig, at du har en relevant, akademisk eller journalistisk uddannelse og gerne et par års erfaring fra et ministerium, en politisk organisation eller lignende. Derudover har du:
- En skarp pen, som kan producere mange slags tekster; one-pagers, politiske analyser, notater, talepunkter mv.
- Sans for struktur og evne til at administrere flere komplekse processer på samme tid.
- Politisk tæft og sans for interessenthåndtering.
- Stærke samarbejdsevner og et roligt gemyt.
- Generel interesse for den danske samfundsmodel, herunder den danske model.
Om Dansk Arbejdsgiverforening
Du bliver en del af Public Affairs og Kommunikation som, udover chefen for Public Affairs og Kommunikation, består af en presse- og kommunikationschef, to konsulenter og en studentermedhjælper, der blandt andet arbejder med presse, ekstern kommunikation og employer branding. Dansk Arbejdsgiverforening har en pressevagtordning, som går på skift, som du bliver en del af.
Dansk Arbejdsgiverforening tilbyder
En arbejdsplads hvor der er højt til loftet og plads til at have det sjovt i en travl, men spændende hverdag. Dansk Arbejdsgiverforening arbejder hver dag med temaer, der betyder noget for rigtig mange danskere og er stolte af den rolle DA spiller i samfundet.
Er du interesseret?
Så send dit CV og ansøgning til Dansk Arbejdsgiverforening via linket senest den 4. oktober 2026. Dansk Arbejdsgiverforening afholder løbende samtaler.
Hvis du har spørgsmål eller bare er nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte chef for Public Affairs og Kommunikation Peter Utzon Berg på PUBE@da.dk eller presse- og kommunikationschef Andreas Biesbjerg Weber på ABJ@da.dk.
Dansk Arbejdsgiverforening glæder sig til at høre fra dig.