Om rollen
Som økonomichef får du, med reference til administrerende direktør, det overordnede ansvar for økonomi, likviditet, rapportering og finansiel styring. Du bliver en central del af ledelsen og spiller en afgørende rolle i at sikre et solidt beslutningsgrundlag for virksomhedens fortsatte udvikling. Du skal både kunne gå i dybden med detaljerne og løfte blikket strategisk.
Dine primære ansvarsområder
- Overordnet ansvar for regnskab, budgettering og forecast i koncernen.
- Sikre rettidig og præcis måneds-, kvartals- og årsrapportering. Du og dit team leverer altid troværdige data.
- Likviditetsstyring og cash flow-optimering.
- Udvikling og optimering af processer, systemer og interne kontroller.
- Ledelsesrapportering og sparring med ledelse/ejer.
- Understøtte forretningsudvikling gennem analyser og indsigt – du går fra at levere data til at levere indsigt. Det betyder, at dine kommentarer, analyser og input fortæller Memox ApS både overordnet og i detaljer, hvorledes virksomheden udvikler sig økonomisk.
- Samarbejde med revisor, banker og øvrige eksterne partnere.
- Samarbejde med ledelsen i datterselskaber om deres drift og udvikling.
- Ledelse og udvikling af økonomifunktionen, som udover dig består af en controller og to regnskabsmedarbejdere.
Din profil
Memox ApS leder efter en erfaren økonomichef, der både er fagligt stærk og har en naturlig forretningsforståelse, men som samtidig kan begå sig menneskeligt i en virksomhed som Memox ApS.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra velfærdsområdet.
Kvalifikationer
- Relevant højere uddannelse (cand.merc., cand.merc. AUD, HD(R) eller tilsvarende).
- Minimum 8 års erfaring fra en lignende rolle og gerne fra en SMV eller vækstvirksomhed. Du må gerne være uddannet revisor og have den erfaring med.
- Solid erfaring med alle facetter indenfor regnskab, likviditetsstyring, controlling og rapportering.
- Erfaring med ERP-systemer (f.eks. Business Central, e-conomic eller lignende) – Memox ApS benytter e-conomic.
- Stærk analytisk tilgang og evne til at omsætte tal til handling.
- Du er god til at formidle komplicerede data på en let forståelig måde, så virksomhedens medarbejdere forstår status og udvikling.
Personlige egenskaber
- Proaktiv og selvstændig.
- Du tager ansvar og skaber fremdrift.
- Forretningsorienteret med blik for værdiskabelse.
- Struktureret og detaljeorienteret uden at miste overblikket.
- Troværdig sparringspartner for både ledelse og organisation.
- Hands-on, hvor du trives i en rolle, hvor du både leder og selv eksekverer – alle bidrager i Økonomi-teamet og hjælper til, hvor der er behov.
Hvad kan Memox ApS tilbyde
- En nøgleposition med stor indflydelse på virksomhedens retning.
- Tæt samarbejde med ledelsen og mulighed for at præge beslutninger.
- En virksomhed i udvikling med ambitioner.
- En virksomhed med korte beslutningsveje.
- Et uformelt og ambitiøst arbejdsmiljø.
- Lønpakke efter kvalifikationer.
Arbejdstid: 37 timer om ugen.
Arbejdssted: Memox ApS' hovedkontor, Eliasgade 10, 2300 København S.
Ansøgningsfrist: 31. august 2026 – Memox ApS afholder samtaler løbende.
Ansøgning: Upload din ansøgning, dit CV og dokumentation for relevant uddannelse via linket.
Memox ApS behandler udelukkende ansøgninger indsendt gennem Memox ApS' rekrutteringssystem. Ansøgninger sendt via e-mail vil ikke blive taget i betragtning.