Økonomi-/regnskabsmedarbejder til ansættelse snarest

Søger du en spændende rolle som økonomi-/regnskabsmedarbejder, hvor du kan arbejde selvstændigt og udvikle dig? PKF Munkebo Eriksen Funch søger en ny kollega snarest.

Økonomi-/regnskabsmedarbejder til ansættelse snarest

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Grundet stor opgavetilgang søger PKF Munkebo Eriksen Funch en økonomi-/regnskabsmedarbejder, som har lyst og evne til at indgå i PKF Munkebo Eriksen Funchs erhvervsserviceafdeling med fire engagerede medarbejdere.

De primære arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Bogførings- og afstemningsopgaver
  • Oprettelse af betalinger
  • Lønadministrationsopgaver fra 1 til flere hundrede medarbejdere
  • Momsafstemning/-angivelser
  • Ledelsesrapportering
  • Øvrige ad hoc-opgaver

PKF Munkebo Eriksen Funch lægger vægt på, at du har erfaring som økonomi-/regnskabsmedarbejder og kan arbejde selvstændigt. Du kommer til at forestå det fulde bogholderi for forskellige typer erhvervsvirksomheder. Nogle af arbejdsopgaverne vil finde sted ude hos PKF Munkebo Eriksen Funchs kunder. Det er et ekstra plus, hvis du er hjemmevant i forskellige bogføringsprogrammer og har arbejdet i e-conomic. Du har formentlig en uddannelse inden for regnskab/økonomi som for eksempel Financial controller / Finansøkonom eller lignende.

Du er vant til at holde hovedet koldt i travle situationer. Du brænder for økonomiområdet med alle dets interessante faglige udfordringer. Du kender til skarpe deadlines og vigtigheden af at være fleksibel, resultatorienteret og gerne opdateret omkring praktisk erfaring af nyere dato med økonomi- og rapporteringsopgaver.

PKF Munkebo Eriksen Funch tilbyder et alsidigt job, hvor du arbejder i et internationalt, uformelt og engageret miljø med attraktive ansættelsesvilkår og gode personaleforhold. Du kan selv vælge, om stillingen skal være på fuld tid eller på deltid.

Hvis du mener, at dit navn skal stå på PKF Munkebo Eriksen Funchs næste ansættelseskontrakt, så send din ansøgning, vedlagt CV og eventuelle relevante eksamenspapirer til okonomi@pkf.dk. PKF Munkebo Eriksen Funch holder løbende samtaler.

PKF Munkebo Eriksen Funch er et mellemstort statsautoriseret revisionsfirma, der sætter kunden i centrum. PKF Munkebo Eriksen Funch er cirka 25 medarbejdere, heraf tre statsautoriserede revisorer.

PKF Munkebo Eriksen Funch er medejere af ReviTax, et specialfirma i skatterådgivning, samt medlem af RevisorGruppen Danmark, som er et nationalt revisions- og regnskabsmæssigt samarbejde.

Internationalt er PKF Munkebo Eriksen Funch medlem af PKF Global, der er et netværk af revisionsfirmaer. Der er 214 medlemmer repræsenteret i 150 lande – og der er globalt over 21.000 ansatte.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn PKF Munkebo Eriksen Funch
Location Icon
Adresse Hovedvejen 56, 2600, Glostrup
Email Icon
Email okonomi@pkf.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Hovedvejen 56, 2600, Glostrup

Se større kort