Netværksleder til Banedanmarks Driftscenter

Vil du træffe de afgørende trafikale beslutninger og være omdrejningspunktet for driften på fjernbanen i Danmark? Banedanmark søger en netværksleder til sit Driftscenter.

Netværksleder til Banedanmarks Driftscenter

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være omdrejningspunktet for driften på fjernbanen i Danmark, og vil du træffe de afgørende trafikale beslutninger?

Så er stillingen som Netværksleder i Banedanmarks Driftscenter (BDC) måske noget for dig.

Banedanmarks Driftscenter er et døgnbemandet driftscenter, der overvåger og koordinerer fjerntrafikken i Danmark. Driftscenteret er derfor en vital brik i den danske jernbaneinfrastruktur.

Driftscenteret har ansvaret for de overordnede disponeringer, når uforudsete hændelser indtræffer på jernbanen, og dette ansvar varetager Banedanmark i et tæt dagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Som sektionschef Lise Mathiesen udtaler:

"I rollen som netværksleder er du med helt ”på toppen” af trafikafviklingen. Så du får en stor aktie i, hvordan man i befolkningen oplever værdien af den kollektive trafik.”

Om jobbet

Som netværksleder bliver du en del af en funktion i Banedanmarks Driftscenter sammen med seks kolleger.

Netværkslederen har ansvaret for trafikafvikling på fjernbanen, hvor den primære opgave er at sikre en så høj punktlighed som muligt på det samlede netværk. Opgaven løses i samarbejde med togledere og disponeringsledere, der varetager den løbende disponering af trafikken.

I de situationer, hvor jernbanekapaciteten er stærkt reduceret, har du ansvaret for at lede de trafikale strategimøder, hvor tilpasningen af togtrafikken forhandles og aftales med jernbanevirksomhederne. Disse beslutninger træffer du med afsæt i forskellige værktøjer f.eks. disponeringsplaner og input fra de kolleger, som arbejder med trafikdisponering.

Det er en døgnbemandet stilling, hvor du vil indgå i vagter på alle tider af døgnet – alle ugens dage.

Netværkslederen vil få reference til teamlederen i Banedanmarks Driftscenter.

Om dig

Banedanmark forestiller sig, at du har erfaring fra et job som togleder eller disponeringsleder i Trafikstyring i Banedanmark.

For at blive klædt på til jobbet vil du skulle deltage i et kort uddannelsesforløb. Uddannelsen er modulopdelt og vil blive tilpasset dine kompetencer.

For at beherske rollen som netværksleder skal du have klar kommunikation og være god til at træffe beslutninger under pres.

I forlængelse af strategimøderne formidler du aftalerne til kollegerne i Driftscenteret både for at sikre fælles retning og for at give passagererne retvisende trafikinformation.

Med til rollen hører også at vejlede, instruere og sparre med de tilstedeværende medarbejdere i driftscenteret.

Da stillingen er ny, skal du være indstillet på at udvikle og udfordre de eksisterende rammer, så du får mulighed for at bidrage til et arbejde med tydelig effekt.

Din nye arbejdsplads

Du får tjenestested i Banedanmarks Trafiktårn ved Kalvebod Brygge – centralt i København og tæt på offentlig transport.

Her bliver du en del af et fagligt, men uformelt arbejdsmiljø med plads til at kunne få stor medvirken på forretningen.

Banedanmark prioriterer tid til vidensdeling, sparring og løbende udvikling af kompetencer og ydelser. Banedanmark kan tilbyde et job, hvor du kan bidrage til Danmarks grønne omstilling og forbedre muligheder for kollektiv transport, og hvor du kan udleve dine faglige interesser.

Løn

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen mellem Banedanmark og HK Stat for trafikmedarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3, svarende til en basisløn ekskl. pension på 36.829,55 kr. jf. gældende overenskomst, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Hvis du er tjenestemand, vil du kunne bevare din tjenestemandsansættelse i stillingen.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt sektionschef Lise Mathiesen. Banedanmark vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Banedanmark
Location Icon
Adresse Carsten Niebuhrs Gade 20, 1577, København V
Calendar Icon
Kontaktperson Lise Mathiesen
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Carsten Niebuhrs Gade 20, 1577, København V

Se større kort