Nattevagt til Kontaktstedet - et ganske særligt job på et helt specielt sted

Er du klar til et meningsfuldt natarbejde på et unikt sted i København? Mændenes Hjem søger en dedikeret nattevagt til Kontaktstedet.

Nattevagt til Kontaktstedet - et ganske særligt job på et helt specielt sted

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Mændenes Hjem på Lille Istedgade er et døgnåbent botilbud og værested, der består af fire afdelinger efter Serviceloven: Kontaktstedet (§ 79), Herberget (§ 110), Kollektivet (§ 107) og Bofællesskabet (§ 108).

Kontaktstedet er et døgnåbent lavtærskeltilbud til hjemløse og udsatte stofbrugere. Du bliver en del af et tværfagligt team i Kontaktstedet, men samtidigt en del af et stort hus, hvor Mændenes Hjem er fælles om i alt 49 beboere samt endnu flere daglige brugere.

Beboerne og brugerne har livserfaringer, som er helt særlige, og som har betydning for deres prioriteringer og valg i hverdagen. Disse erfaringer stammer fra et liv med afhængighed, hjemløshed, psykisk og fysisk sygdom samt mange andre svære livsvilkår.

Som medarbejder skal du give plads til, at den enkelte bruger og beboer får mulighed for at udtrykke dybden af disse erfaringer. Dette gøres med henblik på at styrke det enkelte menneske og for at samfundet bliver mere bevidst og inkluderende.

Det er væsentligt, at du er lydhør, inkluderende, initiativrig, opsøgende og handlingsorienteret i forhold til at finde løsninger. Din faglighed vil blive sat i spil, og ligeledes din personlighed og menneskelige tilgang.

Opgaverne som nattevagt er:

  • skabe fællesskab og samvær med brugerne af stedet
  • skabe rammerne for en tryg nat, med søvn, samtale, omsorg samt mad og drikke
  • hjælpe med akutte behov og skabe kontakt til samarbejdspartnere
  • tilbyde mere stabilitet, kontakt og støtte til at leve et mindre udsat liv
  • Ud over brugerne i Kontaktstedet indgår man i en koordineret indsats med kollegaer i andre afdelinger i huset for at forbedre Mændenes Hjems 49 beboeres hverdag og livskvalitet.
  • koordinere og rekvirere indsatser og samarbejde med politi, hospitaler, sociolance osv.
  • der indgår praktiske opgaver i stillingen

Af og til er du den eneste person, der hjælper, mens det i andre tilfælde handler om at koordinere en indsats. Med det brede samarbejde er det derfor væsentligt, at du er skarp i forhold til at overholde lovgivningen for inddragelse, samtykke og GDPR. Ligeledes er det væsentligt, at du kan dokumentere sagligt og grundigt.

På Mændenes Hjem er der i den faglige tilgang meget fokus på at understøtte selvbestemmelse og empowerment hos Mændenes Hjems brugere og beboere. Mændenes Hjem arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor Mændenes Hjems fokus er på, at brugerne og beboerne føler sig set, hørt, respekteret og accepteret.

Mændenes Hjem er derudover optaget af det relationelle aspekt mellem brugerne og Mændenes Hjem ud fra en tankegang om, at rummelige, anerkendende og autentiske relationer skaber grobund for beboernes udvikling på sigt.

Igennem opbygning af relationer med den enkelte forsøger Mændenes Hjem at skabe et trygt afsæt for en positiv udvikling hos den enkelte beboer, med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og drømme samt respekt for det liv, de ønsker at leve.

Mændenes Hjem er i gang med at implementere metoderne Low Arousal 2 og Nænsom Nødværge. Begge metoder falder i tråd med den praksis, som har været på Mændenes Hjem i årevis. Metoderne har både til hensigt at virke konfliktforebyggende og trivselsfremmende hos Mændenes Hjems beboere og brugere. De tager udgangspunkt i en recoveryorienteret tilgang til samarbejdet med Mændenes Hjems brugere og beboere.

Det praktiske:

Arbejdspladsen er Kontaktstedet på Mændenes Hjem på Lille Istedgade 2.

Ansøgere med pædagogisk, socialfaglig og sundhedsfaglig uddannelse fortrækkes.

Stillingen er på 29,75 timer om ugen. Arbejdstiden er imellem kl. 23 og 7.30 i et 7-7 rul, samt personalemøder og supervision på månedlig basis.

Tiltrædelse den 1. november 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er mandag den 5. oktober 2026 kl. 12.00 og samtalerne vil blive afholdt den 13. oktober og den 16. oktober 2026.

Mændenes Hjem aflønner efter gældende overenskomst.

Om Mændenes Hjem:

Mændenes Hjem tilbyder social- og sundhedsfaglige ydelser til mænd og kvinder i ekstremt udsatte livssituationer, ofte præget af stofbrug og hjemløshed. Mændenes Hjem hjælper mænd og kvinder fra hele Danmark og fra udlandet. Mændenes Hjem driver en lang række afdelinger og indsatser på Vesterbro i København, hvor Mændenes Hjem hver dag hjælper cirka 500 socialt udsatte mennesker med at finde fodfæste.

Mændenes Hjem beskæftiger mange forskellige faggrupper: Pædagoger, sygeplejersker, ufaglærte, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, cafémedarbejdere, kontormedarbejdere og meget mere. Fælles for Mændenes Hjems medarbejdere er, at de besidder en høj faglighed, at de ønsker det bedste for målgruppen, og at de er meget dedikerede.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 5.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Mændenes Hjem
Location Icon
Adresse Lille Istedgade 2, 1706, København
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Lille Istedgade 2, 1706, København

Se større kort