NASSAU søger montør

Nassau Door A/S søger en dygtig montør på Sjælland. Drømmer du om en selvstændig hverdag med spændende tekniske udfordringer?

NASSAU søger montør

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Montør på Sjælland til Nassau Door A/S

Montør af Nassau Door A/S porte på Sjælland

Du vil få en selvstændig hverdag, hvor du kører ud til kunderne hjemmefra.

Som montør vil du møde mange forskellige typer tekniske og mekaniske problemstillinger i din hverdag. Du får mulighed for at udfordre og udvikle dine tekniske kompetencer samt bruge din faglige kreativitet til at finde den bedste løsning for kunden.

Du bliver del af et landsdækkende team bestående af 20 dygtige montører med et stærkt sammenhold. Derudover får du engagerede kollegaer på kontoret, som planlægger din arbejdsdag effektivt og sørger for, at du modtager de nødvendige informationer.

Hvem er du?

Som Nassau Door A/S' nye portmontør forventes det, at du:

  • Bor på Sjælland.
  • Er uddannet håndværker.
  • Har gerne erfaring med montageopgaver af porte.
  • Har en generel interesse for teknik og el.
  • Er kendt for din kvalitetsbevidsthed og gode kundeservice.
  • Er selvstændig, struktureret og trives godt i en travl hverdag.
  • Er fleksibel, når det kommer til både arbejdsopgaver og arbejdstid.

Nassau Door A/S

Nassau Door A/S fremstiller industrielle portløsninger samt private garageporte og har eksisteret siden 1970. Virksomheden udfordrer i høj grad de bestående teknologier. Resultatet er portløsninger og garageporte, der i variation, funktionalitet, kvalitet og service indtager en førende position på det europæiske marked. Nassau Door A/S skræddersyer derfor serviceaftaler specifikt efter kunders ønsker og sørger på denne måde for en sikker drift og lang levetid for portene.

En attraktiv arbejdsplads

Som portmontør hos Nassau Door A/S tilbydes du:

  • Konkurrencedygtig akkordløn og pensionsordning.
  • En grundig introduktion til opgaverne samt oplæring i Nassau Door A/S' portløsninger.
  • Løbende udvikling af kompetencer.
  • Frihed under ansvar.
  • Støtte fra dygtige og erfarne kollegaer.

Nassau Door A/S er en arbejdsplads, der er kendt for et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes trivsel har stort fokus. Der er en uformel omgangstone kollegaer imellem, hvor alle samarbejder om at levere en kvalitetsløsning til kunderne.

Har du spørgsmål, kontakt Montagechef Per Bering på telefon: 51283981.

Er du interesseret, så send din ansøgning og CV. Ansøgningsfrist: Nassau Door A/S indkalder løbende til samtaler.

Søg job HER

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Nassau Door A/S
Location Icon
Adresse København
Calendar Icon
Kontaktperson Per Bering
phone Icon
Telefon 51283981
Se stillingsopslag