N. ZAHLES GYMNASIESKOLES grundskole søger en lærer med linjefag i dansk og tysk

N. Zahles Gymnasieskoles grundskole søger en engageret lærer med linjefag i dansk og tysk til udskolingen. Er du klar til at gøre en forskel for elevernes fremtid?

N. ZAHLES GYMNASIESKOLES grundskole søger en lærer med linjefag i dansk og tysk

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med ansættelse fra den 1. januar 2027 eller snarest derefter.

N. Zahles Gymnasieskole søger en fagligt dygtig og engageret dansk-, tysk- og klasselærer til skolens udskoling. Udskolingen begynder på skolen på 6. årgang.

N. Zahles Gymnasieskole vægter klasselærerarbejdet højt. Der er således to klasselærere i alle klasser. Der er afsat to lektioner ugentligt til konferencetid for de to klasselærere.

N. Zahles Gymnasieskole ønsker en lærer, der er en dygtig klasseleder. Ansøgeren skal have hjerte for børnene og fokus på relationsarbejde samt fællesskabende undervisning.

På N. Zahles Gymnasieskole underviser lærerne i deres linjefag. N. Zahles Gymnasieskole ønsker en lærer, der har ambitioner for alle elevers faglige progression og personlige udvikling. Fagligt kompetent og velforberedt undervisning er kendetegnende for lærerarbejdet på skolen. Givende kollegialt samarbejde og udvikling i skolens velfungerende årgangs- og fagteams er ligeledes afgørende.

Ansøgeren skal ville det gode samarbejde om eleverne og deres undervisning, både med eleverne og med kollegaerne.

N. Zahles Gymnasieskole har en god lokal arbejdstidsaftale. Aftalen indeholder blandt andet maksimalt ugentligt undervisningstimetal, tid til forberedelse og efterbehandling, skole-hjem-samarbejde, klasselærerarbejde, fagligt samarbejde samt pædagogisk og faglig udvikling.

Skolens lærerkollegium spænder fra helt nyuddannede til lærere med mere end 30 års erfaring. Lærerne arbejder godt sammen, og der er en varm og rar stemning på skolens lærerværelse.

N. Zahles Gymnasieskole er en skole med traditioner, der bygger på Natalie Zahles pædagogiske ideer og værdier. Skolen har gode og interesserede elever samt opbakkende forældre. På hele skolen vægtes den milde omgangstone.

Læs mere om skolen og dens værdigrundlag på https://grundskolen.zahles.dk/

Interesserede er meget velkomne til at kontakte skoleleder Mona Schleppegrel på telefon 3369 7900 for yderligere information.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: grundskolen@zahles.dk senest mandag den 30. november klokken 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes placeret i uge 50.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn N. Zahles Gymnasieskole
Location Icon
Adresse København
Calendar Icon
Kontaktperson Mona Schleppegrel
Email Icon
Email grundskolen@zahles.dk
phone Icon
Telefon 3369 7900
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

København

Se større kort