Personale-match ApS søger på vegne af Autohuset Vestergaard i Nærum en dygtig mekaniker med erfaring inden for elbiler. Du bliver en del af et værksted, hvor teknologien er i fokus, og hvor en stigende del af arbejdet omhandler elbiler.
Stillingen er Try & Hire med mulighed for fastansættelse.
Om jobbet:
Du får en central rolle i værkstedet og arbejder både med tekniske opgaver og kundekontakt. Du følger hele processen fra indskrivning til aflevering og er med til at sikre en god kundeoplevelse.
Arbejdstider: kl. 07:30 – 15:30 (fredag til 15:00), 37 timer, med mulighed for 4-dages arbejdsuge.
Dine arbejdsopgaver:
Fejlsøgning og problemløsning
Arbejde med elbiler, herunder batteri, elmotor og OBC
Service og reparation
Kundekontakt og gennemgang af opgaver
Videodokumentation og aflevering
Virksomheden tilbyder et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling og med masser af muligheder for at arbejde med ny teknologi. Du vil opleve en alsidig hverdag med både teknik og kundekontakt.
Personale-match ApS søger dig, der:
Har erfaring med elbiler, gerne erfaring med Renault
Er serviceminded og trives med kundekontakt
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
Taler dansk og engelsk
Har kørekort
Om virksomheden:
Autohuset Vestergaard er et moderne bilhus med fokus på kvalitet og kundeservice. Der arbejdes med flere store bilmærker, og værkstedet har en stigende andel af elbiler.
Sådan ansøger du:
Send dit CV hurtigst muligt. Personale-match ApS afholder løbende samtaler og kan besætte stillingen inden ansøgningsfristens udløb.
Personale-match ApS varetager rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Merete Skytte Fynboe på tlf. 42511828.
Kørekort: B Almindelig bil