Markedschef

Er du en erfaren markedschef med kommerciel tæft? Moelven søger en ny markedschef til at erobre markedsandele inden for bæredygtigt byggeri i træ i Danmark.

Markedschef

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

STILLINGEN:

Med direkte reference til hovedkontoret i Norge vil stillingen indebære ansvaret for Moelvens samlede aktiviteter inden for limtræ og byggemoduler i Danmark.

Opgaven er at varetage salget af Moelvens produkter og løsninger til det danske projektmarked. Dette omfatter projekter lige fra flere hundrede studieboliger i København til skoler, børnehaver og plejehjem over hele landet.

Markedschefen vil være involveret fra den indledende dialog med bygherrer og rådgivere, indtil kontrakten er underskrevet.

Stillingen kræver en solid byggeteknisk forståelse, men først og fremmest en stærk kommerciel tilgang og en kundefokuseret personlighed.

Kandidatprofil:

  • Kandidaten er en sælger, der kan omsætte sit netværk og sine kundekontakter til konkrete forespørgsler og ordrer.
  • Kandidaten agerer som en rådgiver, som kunderne oplever som en seriøs sparringspartner, og kan føre dialogen både på tegnestuen, hos entreprenørerne og på byggepladsen.
  • Kandidaten er en leder, der kan sætte den strategiske retning, eksekvere planen og tiltrække de rette medarbejdere til teamet, i takt med at markedsandelene vindes.

KVALIFIKATIONER:

  • Kandidaten har dokumenterede resultater med projektsalg til byggeriet.
  • Kandidaten har et stort netværk i byggebranchen samt solid salgserfaring over for entreprenører, bygherrer, developere og rådgivere.
  • Kandidaten anvender Byggefakta og andre datakilder aktivt til at identificere projekter tidligt og opretholde overblik over sin pipeline.
  • Kandidaten har ledelseserfaring – eller besidder lysten, personligheden og potentialet til – at udvikle sig som en leder.

Bopæl:

Kandidaten kan have bopæl hvor som helst i Danmark.

Optimalt set bosætter kandidaten sig dog i en rimelig afstand til København på grund af den omfattende byggeaktivitet i regionen.

Uanset bopæl vil der forekomme rejseaktivitet og overnatninger i andre dele af landet.

Stillingen tilbyder:

Stillingen indebærer en opgave og et ansvarsområde med en betydelig frihedsgrad.

Den nye markedschefs salgsresultater vil med tiden være mere værdifulde end et flot MBA-eksamensbevis. Kandidaten får mulighed for at dokumentere resultaterne af sin egen salgsstrategi og bevise evnerne til at sammensætte og opbygge det rette salgsteam.

Organisationen er klar til at investere i markedschefens kompetencer, så vedkommende får de bedste vilkår for personlig succes fremadrettet.

Moelven har et salgskontor i Silkeborg med en håndfuld dygtige kolleger, som sælger andre af Moelvens produkter. Når markedschefen er i dette område, er der adgang til sparring, opbakning, gode mødelokaler og frisk kaffe.

Stillingen omfatter en attraktiv lønpakke, firmabil og pensionsordning i et veletableret og internationalt forankret firma.

Ansøgningsproces:

Babels indkalder kandidater løbende og fortsætter processen, indtil den rette kandidat er fundet.

Yderligere information:

Interesserede kandidater kan ved spørgsmål til stillingen kontakte rekrutteringskonsulent Carsten Lund Madsen på stilling@babels.dk.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Babels
Location Icon
Adresse København
Calendar Icon
Kontaktperson Carsten Lund Madsen
Email Icon
Email stilling@babels.dk
Se stillingsopslag