Mangler du et godt studiejob? Handicaphjælpere søges til ung og glad pige på 33 år

Er du studerende og leder efter et givende studiejob? En ung pige på Amager søger nu engagerede handicaphjælpere til et aktivt liv.

Mangler du et godt studiejob? Handicaphjælpere søges til ung og glad pige på 33 år

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Til en sød og glad multihandicappet pige bosiddende på Amager søger Familien Povlsen yngre og friske hjælpere, der sammen med hendes far, mor samt 4 søskende vil sikre hende en god tilværelse fyldt med oplevelser både hjemme – og ikke mindst på byens mere sjove kultur- og oplevelsessteder.

Jessica har et begrænset sprog på ca. 10 ord, der består af 'ja', 'nej', 'hej', 'hov' mv. og kommunikerer primært ved at pege, indtil hun får sine ønsker opfyldt. Jessica er kørestolsbruger. Hjemme opholder hun sig oftest på gulvet, hvor hun kravler rundt.

Familien Povlsen har brug for ekstra hjælpere, der dels kan give en hånd med i hverdagene fra ca. 15:30 til 18:30 samt i weekenderne fra ca. kl. 10-14. Tiderne kan variere lidt, hvilket vil fremgå af vagtplanen, der sendes ud ca. en uge inden næste måneds skema.

Dit arbejde vil primært dreje sig om at være sammen med Jessica i hjemmet, f.eks. omkring spisning, samvær og leg i huset og haven – herunder at hjælpe hende ved toiletbesøg.

Derudover skal du tage hende med ud i den store og lidt voksne verden og her lave de ting med hende, som passer helt til en pige på hendes alder og interesser. Det kan f.eks. være caféture, biografture eller shopping. Jessica har egen bil til rådighed, så mulighederne for ture i landet er gode.

Ønsker til hjælpere er, at de er nogenlunde alderssvarende – Jessica er 33 år, men ligner en på 20 og er i sindet i teenagealderen. Der er ingen præference for mænd eller kvinder som hjælpere, selvom Jessica faktisk er meget begejstret for mænd!

Har du kørekort, er det en fordel, men ingen betingelse. Jessica har en handicapbil, som er til brug for den hjælper, der har lyst til at tage Jessica med på tur.

Arbejdstiden aftales individuelt og kan ligge på forskellige dage fra uge til uge, d.v.s. der er stor fleksibilitet i tid og omfang. Timelønnen (ekskl. tillæg) er på hverdage ca. 161 kr. I weekenden er den noget højere: fra ca. 217-260 kr.

Har ovenstående vakt din interesse, hører Familien Povlsen meget gerne fra dig snarest muligt enten på telefon eller mail. Der er tiltrædelse hurtigst muligt efter besøg hos Jessica og familien, hvorefter du vil blive en del af teamet omkring Jessica. Løn mv. varetages af firmaet BPA - Formidlingen.

OBS! Det er vigtigt, at du er forståelig på dansk.

Ring/skriv på 53 88 97 88 eller Jessicaopovlsen@gmail.com

Med venlig hilsen Søren og Jill Povlsen (far og mor til Jessica)

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 20.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (0–15 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn BPA - Formidlingen
Location Icon
Adresse 2300 København S
Calendar Icon
Kontaktperson Søren & Jill Povlsen
Email Icon
Email Jessicaopovlsen@gmail.com
phone Icon
Telefon 53 88 97 88

Du finder virksomheden her

2300 København S

Se større kort