- Høj normering
- Ugentlig forberedelsestid
- Lille institution
- Glade medarbejdere
- Stærkt kollegialt fællesskab
Lygten Skole tror på, at glade medarbejdere skaber glade børn. Derfor er der skabt en institution, hvor der er styr på tingene, så medarbejderne kan bruge deres energi på det, der er vigtigst – børnene.
Lygten Børnehave er en lille institution med plads til 40 børn. Denne størrelse giver rolige omgivelser og mulighed for sjove projekter med børnene.
Lygten Skole mener, at dagligdagen skal være planlagt og velovervejet. Af den grund får alle medarbejdere ugentligt forberedelsestid, så de sammen kan skabe et godt miljø for børnene.
Lygten Skole er bevidst om, at pædagoger ofte løber alt for stærkt. Derfor er det vigtigt at fremhæve, at der i Lygten Børnehave er en høj normering, så medarbejderne har fornemmelsen af at magte den opgave, der ligger foran dem.
Ovenstående er med til at skabe en hverdag, der for pædagoger såvel som for børnene er fyldt med overskud.
Den nye medarbejder vil på Lygten indgå i et større kollegialt fællesskab, da der både er vuggestue, skole og SFO knyttet til stedet.
Udover børnehavens månedlige personalemøder afholder hele Lygten pædagogiske møder, så alle udvikler sig pædagogisk i fællesskab med hinanden.
Der afholdes samtidig flere personalearrangementer fordelt over året, hvor fællesskabet nydes. Blandt andet arrangeres der en rejse én gang om året. Som en del af teamet vil den nye pædagog indgå i et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er stor samhørighed og højt humør.
Lyder stillingen interessant, kan ansøgere kontakte daginstitutionsleder Carina på can@lygtenskole.dk eller ringe til kontoret på 3531 0300.
Lygten Skole glæder sig til at høre fra kvalificerede ansøgere.