Luftfart 3 søger teamleder til Team Tværs til koordinering af international interessevaretagelse og udviklingsopgaver i luftfartsenhederne

Trafikstyrelsen søger en engageret teamleder til Team Tværs i Luftfart 3. Bliv en central figur i koordineringen af international interessevaretagelse og spændende udviklingsopgaver.

Luftfart 3 søger teamleder til Team Tværs til koordinering af international interessevaretagelse og udviklingsopgaver i luftfartsenhederne

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hvis du elsker at bidrage til forandringer, der skaber effektiv opgaveløsning i lyset af nye regler eller organisatoriske behov, så vil du elske at være teamleder i Tværs.

Om Team Tværs

Team Tværs varetager en række opgaver i relation til koordinering af regeludvikling og regelimplementering i regi af EASA og ICAO samt en række opgaver med at udvikle værktøjer til brug for de faglige enheders opgaveløsning i relation til regelarbejde, sagsbehandling, tilsyn mv.

Teamet består af 3 jurister og 5 generalist AC’er og er et relativt erfaringstungt team.

Din rolle som teamleder

Ledelsesopgaven for teamlederen er nærværende personaleledelse for medarbejderne i teamet, hvor alle får let adgang til direkte sparring omkring prioritering og rammesætning af arbejdsopgaverne.

Teamlederen skal kunne drible med mange udviklingsopgaver og koordinere tæt med kontorchefen. Teamlederen skal desuden være garant for et godt samarbejde i teamet, der sikrer opgavernes kvalitet og fremdrift.

Trafikstyrelsens nye teamleder i Tværs skal også være interesseret i at komme helt tæt på andres fagligheder og kunne navigere i en omskiftelig hverdag med hastende bestillinger, koordinering af vanskelige sager og være bindeled til departementet i luftfartsfaglige bestillinger.

Teamlederen har derudover ansvaret for luftfartsområdernes tværgående proceduresystem og egenkontrol.

Teamlederen skal derigennem sikre, at der etableres og vedligeholdes driftsprocedurer i teamet og øvrige enheder samt sikre opfølgning på implementering af reguleringsmæssige krav fra EASA, ICAO og Trafikstyrelsen.

Ledelsesopgaven har en bred kontaktflade til særligt øvrige teamlederkolleger og kontorchefer i luftfartsenhederne samt til faglige koordinatorer, medlemmer af internationale fora mv. Du skal derfor kunne navigere sikkert mellem de forskellige fagligheder og interessenter.

Som teamleder skal du bl.a. arbejde med følgende opgaver

  • Personaleledelse af medarbejderne i Tværs
  • Digitalisering, automatisering og effektiv systemunderstøttelse af Tværs’ opgaver
  • Tværgående procedurer for luftfartsafdelingen og i Tværs om faglige/lovgivningsmæssige emner, koordineringsaktiviteter, mødeforberedelse mv.
  • Koordinere og implementere tværgående udviklingsprojekter i luftfart
  • Faglig sparring i regelarbejdet nationalt og internationalt
  • Faglig sparring i bestillinger, løsning af komplekse juridiske sager mv.

Trafikstyrelsens nye teamleder skal desuden udøve helhedsorienteret opgaveløsning og være en sikker hånd på at strukturere og gennemføre de mange opgaver i en tilpas kvalitet i den relevante rækkefølge.

Trafikstyrelsen søger en leder, der

  • Har erfaring med ledelse af forandrings- og udviklingsprojekter
  • Har erfaring med regelarbejde i EU og departementsbetjening
  • Har gode formidlingskompetencer i såvel skrift som tale
  • Brænder for at organisere komplekse opgaver, så medarbejdernes kompetencer bringes i spil på en god måde
  • Har fokus på at videreudvikle Tværs’ rolle som en proaktiv og understøttende funktion set fra et såvel internt som eksternt brugerperspektiv
  • Har udviklingsmæssige og administrative kompetencer
  • Har lyst til at løse komplicerede opgaver i samarbejde med sine teamlederkolleger, sin kontorchef og øvrige kontorchefer og vicedirektør i luftfartsafdelingen
  • Har lyst til at løse og deltage i komplicerede opgaver i en tværfaglig ramme inden for alle luftfartskontorerne i Trafikstyrelsen
  • Er tillidsskabende og samarbejdsorienteret

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ved ansættelse på AC-overenskomst forventes stillingen besat som chefkonsulent med personaleledelse, eventuelt med et mindre tillæg afhængigt af kvalifikationer.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til niveau HEMMELIGT og opretholde sikkerhedsgodkendelsen.

Lyst til at vide mere?

For mere information om stillingen kan du kontakte kontorchef Doris Tranberg Jørgensen personligt eller på tlf.: 41780408. For spørgsmål vedrørende personaleforhold kan du kontakte HR-partner Bénédicte Neuvecelle på mail bltn@trafikstyrelsen.dk.

Vil du være en del af Trafikstyrelsen?

Så søg stillingen nu! Send din ansøgning og dit CV via styrelsens ansøgningsportal senest den 16. august 2026.

Som led i rekrutteringsforløbet vil der forekomme test og case. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34 og 35.

Forventet ansættelsestidspunkt er den 1. oktober 2026 eller snarest herefter.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fastansættelse, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Trafikstyrelsen
Location Icon
Adresse Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577, København V
Calendar Icon
Kontaktperson Doris Tranberg Jørgensen
phone Icon
Telefon 41780408
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577, København V

Se større kort