Vil du selv bestemme, hvornår du lægger dine timer – så længe lønnen sidder i skabet? Har du lyst til at tage ansvar for lønprocessen hele vejen fra registrerede timer til færdige lønsedler?
Hos Copenhagen Concepts ApS får du:
- en centralt placeret arbejdsplads i København tæt på Strøget, Købmagergade, Kgs. Nytorv og Nørreport
- mulighed for at sætte dit præg på processerne og gøre den månedlige lønkørsel mere gnidningsfri
- et arbejdsmiljø, hvor gode kolleger, humor og en rar hverdag vægtes højt.
Bag restauranterne står et lille hold med stort ansvar
Copenhagen Concepts ejer og driver 6 MASH-restauranter samt flere franchiserestauranter og varetager desuden bl.a. bogholderi, løn, HR og booking for Restaurant Levi og moderselskabet Copenhagen Concepts.
På koncernniveau arbejder du sammen med 1 fuldtidsøkonomiassistent, 1 deltidsøkonomiassistent og HR-chefen, mens du refererer til CFO’en. Organisationen er flad, og kommandovejene er korte.
Du får lønnen sikkert fra timer til lønseddel
Du får det fulde ansvar for lønadministrationen og driver lønkørslen for ca. 250-300 lønsedler fordelt på 8 CVR-numre. Rollen er på gennemsnitligt 15 timer om ugen, som du selv kan fordele over måneden med mulighed for at lægge ekstra tid omkring lønkørslen. Selve lønbehandlingen udgør i dag ca. 18-20 timer om måneden, og lønperioden for timelønnede løber fra den 20. til den 19.
Mere specifikt kommer du til at:
- gennemføre lønkørslen i Visma Løn og håndtere eksport og import af løndata fra Tamigo
- sikre sammen med restaurant- og køkkenchefer samt CCO, at timer, bankoplysninger, skattekort mv. er klar til lønkørslen
- udarbejde digitale kontrakter, tillæg og stillingsbeskrivelser, vedligeholde stamdata og sikre, at kontrakter lever op til gældende regler og lovkrav
- besvare lønrelaterede spørgsmål fra medarbejdere på mail og telefon
- håndtere bl.a. refusioner, løn- og HR-statistikker, CSR-rapportering samt i begrænset omfang assistere HR-chefen.
Erfaren lønbogholder, der trives med frihed
Du trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt i en organisation med korte beslutningsveje. Du er ligefrem, har en god portion humor og sætter pris på et arbejdsmiljø med gode kolleger, hvor det er sjovt og rart at møde på kontoret.
Derudover forestiller Copenhagen Concepts ApS sig, at du:
- har flere års erfaring med selvstændigt at varetage et fuldt lønbogholderi
- har erfaring med både time- og månedslønnede samt udlærte, elever og studerende i fritidsjob
- har erfaring med eksport og import af data mellem systemer
- har kendskab til et eller flere af Visma Løn, Tamigo, Simphony og e-conomic og har Excel-kendskab lidt over begynderniveau
- kan begå dig på engelsk og gøre dig forståelig over for engelsktalende medarbejdere.
Skal du holde styr på lønnen bag Copenhagen Concepts?
Så upload din ansøgning og dit CV direkte. Start er efter aftale – gerne hurtigst muligt.