Livredder/Teknisk servicemedarbejdere til Dragør Svømmehal og Hollænderhallen

Er du klar til at blive livredder og teknisk servicemedarbejder i Dragør Svømmehal og Hollænderhallen? Dragør Kommune søger 4 deltidsansatte til at sikre gæsternes tryghed og oplevelse.

Livredder/Teknisk servicemedarbejdere til Dragør Svømmehal og Hollænderhallen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Dragør Svømmehal og Hollænderhallen søger lige nu 4 deltidsansatte på mellem 10 og 13 timer om ugen som livreddere/teknisk servicemedarbejdere til blandt andet opsyn og service i idræts- og svømmehal.

Dragør Kommune har brug for dig i rollen som livredder og vært, hvor du i samarbejde med gode kollegaer sikrer, at gæsterne får de bedste oplevelser og samtidig oplever en god og tryg service.

Om jobbet

Som livredder og vært i idræts- og svømmehal er det først og fremmest vigtigt, at du er motiveret for jobbet.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere, at du

  • Agerer vært for Dragør Kommunes mange gæster og sammen med dine kollegaer er facilitetens ansigt udadtil.
  • Holder livredder opsyn ved Dragør Kommunes bassiner.
  • Sikrer høj rengøringsstandard – udfører vedligeholdende og genoprettende rengøring.
  • Agerer fagligt, professionelt og fleksibelt i forhold til gæster, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
  • Opsætning af idrætsudstyr såsom badmintonnet, håndboldmål samt tennisnet.
Om dig

Udover at være en holdspiller og imødekommende som person, skal du være glad for vand, dog ikke nødvendigvis elitesvømmer.

Du skal bestå erhvervslivredderprøven som et led i din ansættelse. Dragør Kommune tilbyder træning og prøveaflæggelse.

Du må meget gerne have kendskab til førstehjælp, og din fysik skal være i relativ god form. Da rengøring og vedligeholdelse af badearealer og idrætshal er en del af jobbet, skal du være indstillet på at yde en høj rengøringsstandard.

Derudover forventer Dragør Kommune, at du er serviceminded og tager ansvar, når opgaverne eller situationen kræver det, samt at dine samarbejdsevner er gode, og at man kan regne med dig som kollega.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål eller vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte leder af Idræt og Fritid David Karlsson på mail davidk@dragoer.dk eller telefon 21 79 27 53.

Løn- og ansættelsesforhold er ifølge gældende overenskomst.

Frist

18. oktober 2026

Tidsplan

Dragør Kommune forventer at afholde samtaler i uge 43.

Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt.

Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har cirka 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har cirka 1.200 medarbejdere. Dragør Kommune er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde sig over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om Dragør Kommunes mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Dragør Kommune lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 18.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (10–13 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Dragør Kommune
Location Icon
Adresse Halvejen 3, 2791, Dragør
Calendar Icon
Kontaktperson David Karlsson
Email Icon
Email davidk@dragoer.dk
phone Icon
Telefon 21 79 27 53
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Halvejen 3, 2791, Dragør

Se større kort