Jobbeskrivelse
DUOS A/S søger en ledsager til en ung kvinde på 25 år, bosiddende i Vedbæk.
Borgeren har en kognitiv funktionsnedsættelse og autisme. Hun er ikke alderssvarende, men forstår alt og kan svare med relevante korte svar. Hun har en besværet udtale, taler lavt og kan indledningsvis være svær at forstå, men dette vil man lære at kende hen ad vejen. Hun har brug for tid til at kommunikere eller tegne, hvis hun ikke er blevet forstået. Borgeren bliver let udtrættet, så ledsageren skal være opmærksom på, om hun har brug for en pause. Hun har brug for stabilitet og forudsigelighed.
På trods af udfordringerne er hun en glad og lattermild ung kvinde med en rigtig god humor. Hun elsker at lave sjov og holder meget af andre mennesker. Hun er en omsorgsfuld ung kvinde, der er specielt interesseret i kreative aktiviteter, såsom at sy bamser.
Den unge kvinde ønsker at blive ledsaget til forskellige aktiviteter. Dette inkluderer besøg hos venner, kreative aktiviteter, legepladser, gåture og sociale arrangementer med venner. Hun nyder også 'pigeting', biografen, teater og andre oplevelser. Derudover vil hun gerne i fitnesscenter, hvor ledsageren aktivt skal deltage, og i svømmehal, hvor ledsageren skal med i vandet. Ledsageren og borgeren kan sammen finde på andre aktiviteter.
En sjælden gang imellem kan ledsagelsen også omfatte overnatning i 1-2 nætter med hendes venner i for eksempel Lalandia eller lignende steder.
Borgeren har bevilget 15 timer om måneden til ledsagelse. Ledsagelsen vil primært finde sted mandag, fredag og i weekenden. Dette vil typisk være fordelt på cirka 3-6 gange om måneden, med cirka 2-5 timer pr. gang.
Aftaler for ledsagelsen laves i samarbejde med borgerens kontaktperson.
Der stilles krav om gyldigt kørekort til denne stilling.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling.
Ledsageordningen anvendes altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgerens bolig.
Borgeren afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen.
Timeløn:
- Hverdage: Ca. 170 kr.
- Lørdag: Ca. 180 kr.
- Søndag: Ca. 190 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borgeren bor.
Stillingen skal søges via ansøgerens profil på www.duos.dk. Hvis der er spørgsmål til stillingen, kan DUOS A/S' Ledsageteam kontaktes på telefon 36 34 81 28.