To stillinger som højesteretsdommer er ledige fra den 1. september 2027. Udnævnelse som højesteretsdommer forudsætter, at den pågældende godtgør sin egnethed under prøvevotering i Højesteret, jf. retsplejelovens § 42, stk. 5. Prøvevoteringerne forventes at finde sted i fire sager i perioden april til juni 2027.
Oplysninger om Højesteret kan findes på www.hoejesteret.dk. Desuden kan der på www.domstol.dk læses om Danmarks Domstoles værdigrundlag, målsætninger og politikker.
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelse sker som tjenestemand. Stillingen er klassificeret i lønramme 41, hvilket svarer til 87.149 kr. pr. måned i aktuelt niveau (1. august 2026-niveau).
Til stillingen er knyttet et personligt tillæg på 89.591 kr. pr. måned i aktuelt niveau (1. august 2026-niveau). Der indbetales et supplerende pensionsbidrag på 17,1 % af tillægget.
AnsøgningStillingerne søges elektronisk på www.domstol.dk under “Job”.
Ansøgere skal vedhæfte curriculum vitae, indscannet eksamensbevis, en eventuel landsretsudtalelse, et vellignende digitalt foto samt eventuelt andre udtalelser. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 30. november 2026.
Eventuelle spørgsmål om arbejdet som højesteretsdommer kan rettes til Højesteret ved administrationschef Lisa Rising på tlf. 22 83 04 84. Spørgsmål om den praktiske ansøgningsprocedure kan rettes til Dommerudnævnelsesrådets sekretær Hannah Nüchel Wildt på tlf. 51 23 13 22 eller til Asger Weber fra Domstolsstyrelsens HR-center på tlf. 23 32 27 66.
Dommerudnævnelsesrådet forventes torsdag den 21. januar 2027 at træffe beslutning om, hvem der indstilles til stillingerne. Rådets indstilling offentliggøres på hjemmesiden fredag den 22. januar 2027, kl. 14. De ansøgere, der har været til samtale i rådet, orienteres telefonisk mellem kl. 13 og kl. 13.30.
Enhver, der er interesseret og kvalificeret, opfordres til at søge stillingerne uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.
Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke gengives offentligt. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udlevering.
Dommerudnævnelsesrådet er et uafhængigt råd, der har til opgave at afgive indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Yderligere oplysninger om rådet og dets arbejde findes på www.dommerudnaevnelsesraadet.dk. Der kan desuden læses mere om behandlingen af personoplysninger her.