Ledende psykolog til Barometeret

Er du en ledende psykolog, der vil stå i spidsen for fagligheden hos Barometeret? Oplev muligheden for at lede tæt på den daglige praksis med børn og unge.

Ledende psykolog til Barometeret

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være leder uden at give slip på psykologfagligheden?

”Noget af det særlige ved at være psykolog på Barometeret er, at man får lov til at være med hele vejen rundt om barnet. Man følger barnet tæt i hverdagen og er i løbende dialog med både resten af personalet på skolen og med barnets forældre. Det giver et meget mere nuanceret billede af, hvad barnet har brug for.”

- Morten, behandlingsansvarlig psykolog på Barometeret.

Behandlingsskolerne søger en ledende psykolog, der vil stå i spidsen for psykologfagligheden på Barometeret og samtidig være tæt på børnene og den daglige praksis. Barometeret er en dagbehandlingsskole for omkring 50 børn og unge med nedsat kognitivt funktionsniveau og psykiatriske diagnoser som autisme og opmærksomhedsforstyrrelser.

Dit job

Sammen med skolelederen udgør du skolens ledelse. Du får ledelsesansvar for tre psykologer og er med til at sætte den faglige retning for skolen. Du har samtidig behandlingsansvar for en gruppe elever og arbejder blandt andet med terapeutiske samtaler, familiearbejde og supervision. Du bliver en synlig del af hverdagen og arbejder tæt sammen med lærere, pædagoger og miljøterapeuter.

Hvem er du?

Du er cand.psych.aut. og har erfaring med børn og unge med psykiatriske udfordringer. Du har lyst til ledelse, trives i det tværfaglige samarbejde og kan omsætte psykologfaglig viden til praksis. Du behøver ikke have mange års ledererfaring. Det vigtigste er, at du har lyst og evne til at tage ansvar for mennesker, faglighed og udvikling.

Hvad får du?

Du bliver en del af et stærkt psykologfagligt miljø med mere end 50 psykologer på tværs af Behandlingsskolerne. Behandlingsskolerne tilbyder supervision, behandlerkonferencer, faglig sparring og specialistuddannelse eller andre relevante kurser.

Hvem er Behandlingsskolerne?

I dag er Behandlingsskolerne Danmarks største private udbyder af dagbehandlingsskoler. Du kan læse mere om de enkelte skoler på Behandlingsskolernes hjemmeside. Du kan også finde Behandlingsskolerne på Facebook og LinkedIn.

Så har du lyst til at være mere leder uden at blive mindre psykolog? Så vil Behandlingsskolerne gerne høre fra dig.

Kontakt psykologchef Lærke Ammitzbøll Bogh på 20 23 47 06 eller laerkebogh@behandlingsskolerne.dk.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Behandlingsskolerne ApS
Location Icon
Adresse Leifsgade 33, 2300, København S
Calendar Icon
Kontaktperson Lærke Ammitzbøll Bogh
Email Icon
Email laerkebogh@behandlingsskolerne.dk
phone Icon
Telefon +45 24940034

Du finder virksomheden her

Leifsgade 33, 2300, København S

Se større kort