Lægesekretær/klinikassistent til hudlægeklinik

Er du en erfaren lægesekretær eller klinikassistent, der søger en deltidsstilling i Hvidovre? Hudklinikken Friheden søger en ny kollega til et stærkt team.

Lægesekretær/klinikassistent til hudlægeklinik

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Hvidovre · Deltid, 26 timer om ugen · Fast stilling

Hudklinikken Friheden søger en dygtig kollega til Hudklinikken Frihedens stærke team.

Om klinikken

Hudklinikken Friheden er en privatpraktiserende speciallægepraksis beliggende i Lægecentret Friheden.

Klinikken har overenskomst med offentlig sygesikring og er beliggende i et større lægecenter lige ved siden af S-tog stationen Friheden i Hvidovre.

Klinikken drives af Ada Uldahl og Morten Bogh, som begge er speciallæger og ph.d. i dermatologi.

Hudklinikken Friheden består i alt af 6 medarbejdere, herunder 2 sygeplejersker og 2 klinikassistenter.

Hudklinikken Friheden lægger vægt på høj kvalitet og tryghed for klinikkens patienter samt et godt samarbejde i teamet.

Dine opgaver

Du bliver en central del af klinikkens daglige drift og den første kontakt for klinikkens patienter:

  • Patientkontakt i telefon samt i reception og klinik
  • Booking og administration i klinikkens IT-system
  • Håndtering af henvisninger fra praktiserende læger
  • Kommunikation med øvrig del af sundhedsvæsenet
  • Administrative opgaver til klinikkens daglige drift
  • Patientrelaterede klinikopgaver
Hudklinikken Friheden søger dig, der
  • Har erfaring med kliniksekretærarbejde fra sundhedssektoren
  • Er fortrolig med IT – kendskab til NOVAX er en fordel
  • Har gode kommunikationsevner – i skrift og tale
  • Er struktureret og ansvarsbevidst
  • Arbejder selvstændigt og tager ejerskab for sine opgaver
  • Er positiv og imødekommende – du er klinikkens ansigt udadtil
  • Er løsningsorienteret og kan prioritere i en travl hverdag
Hudklinikken Friheden tilbyder
  • Et meningsfuldt arbejde
  • Et arbejdsmiljø med gode kollegaer og plads til humor
  • Et fagligt stærkt team
  • Et fællesskab i akkrediteret klinik i større lægecenter med flere lægespecialer
Praktisk information Stilling:

Lægesekretær/klinikassistent 26 timer pr. uge eller efter individuel aftale.

Arbejdstid:

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 08:30-15:00.

Løn:

Efter PLA-overenskomst for klinikpersonale (tidligere lægesekretæroverenskomsten).

Opstart:

Snarest muligt fra september eller efter aftale.

Ferie:

Ferie afholdes som udgangspunkt med 4 uger i juli samt oftest omkring jule-, påske- og efterårsferie.

Ansøgningsfrist:

Hudklinikken Friheden holder samtaler løbende i august, efterhånden som klinikken modtager kvalificerede ansøgninger.

Svar på ansøgninger:

Hudklinikken Friheden svarer på alle ansøgninger fra primo august.

Arbejdssted:

Lægecentret Friheden, Idrætsvej 101, 2650 Hvidovre.

www.hudklinikkenfriheden.dk

Sådan søger du

Send din ansøgning og dit CV med referencer til: hudfriheden@email.dk

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid (mindst 26 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Hudklinikken Friheden
Location Icon
Adresse Idrætsvej 101, 2650, Hvidovre
Email Icon
Email hudfriheden@email.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Idrætsvej 101, 2650, Hvidovre

Se større kort