Laborantpraktikant til Virologi og Mikrobiologisk Beredskab på Statens Serum Institut

Søger du en spændende praktikplads som laborant? Bliv en del af Statens Serum Instituts vigtige arbejde inden for virologi og mikrobiologisk beredskab i København.

Laborantpraktikant til Virologi og Mikrobiologisk Beredskab på Statens Serum Institut

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Med start den 1. februar 2027 søger Statens Serum Institut en engageret og samarbejdsorienteret laborantpraktikant til VMB serologi og Veterinær Virologi – to travle laboratorier, som varetager diagnostik af humane mikrobiologiske sygdomme og det veterinære virologiske beredskab. Laboratorierne er ISO17025-akkrediteret.

Om Statens Serum Institut

De to laboratorier beskæftiger cirka 25 laboranter, 2 laboratoriebetjente, 8 dyrlæger og 5 akademikere. Der er desuden tilknyttet et antal reservelæger, afdelingslæger og overlæger til afsnittet.

Det daglige arbejde består i at udføre immunologiske metoder til antigen-/antistofpåvisning af mange forskellige vira og bakterier, viruspåvisning ved PCR samt cellebaserede assay.

Dine opgaver

Som laborantpraktikant kommer du til at:

  • Indgå i laborantgruppen som udfører Statens Serum Instituts analyser.
  • Besvare analyseresultater i LIMS-systemet.
  • Komme på kortere besøg i et eller flere andre laboratorier på Statens Serum Institut.
  • Stifte bekendtskab med både humane og veterinære testmetoder og problemstillinger.
  • Udføre et projekt inden for serologisk eller molekylær diagnostik.

Der vil i dele af praktikperioden blive arbejdet i karantænebelagte laboratorier, som betyder at du ikke må komme i kontakt med klovbærende dyr og fjerkræ inden for 48-72 timer efter arbejde. Dette inkluderer også besøg i zoologiske haver og dyreparker.

Dine kvalifikationer

Statens Serum Institut forventer at du:

  • Er engageret, omhyggelig, stabil og fleksibel.
  • Har gode samarbejdsevner.
  • Har lyst og evner til at arbejde under et kvalitetssikringssystem.
  • Har lyst til at arbejde med robotter såvel som med manuelle analyser.
Statens Serum Institut tilbyder

Samfundsnyttige opgaver i en statslig beredskabsorganisation med høj faglighed og et aktivt miljø. Du vil få stor kontaktflade samt engagerede og mangfoldige kolleger.

Statens Serum Institut er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge inklusiv frokostpause. Statens Serum Institut er centralt beliggende i København med fri parkering og tæt på offentlige transportmuligheder.

Du vil blive tilknyttet en praktikantansvarlig, som vil hjælpe og støtte dig under dit praktikforløb.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende organisationsaftale for laboranter med flere mellem HK/STAT og Finansministeriet samt fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).

Er du fyldt 25 år, aflønnes du med voksenelevløn.

Vil du vide mere?

Du kan få mere at vide om praktikantstillingen ved at kontakte praktikantansvarlig Tina Ceper, telefon 3268 8243.

Er du interesseret?

Så send Statens Serum Institut din ansøgning elektronisk via jobsiden på www.ssi.dk/job senest den 6. oktober 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.

Statens Serum Institut ser frem til at høre fra dig.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 6.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.2.2027
Clock Icon
Arbejdstid Praktik, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Statens Serum Institut
Location Icon
Adresse Artillerivej 5, 2300, København S
Calendar Icon
Kontaktperson Tina Ceper
phone Icon
Telefon 3268 8243
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Artillerivej 5, 2300, København S

Se større kort