Novafos er hverdagsmestre i at håndtere vand – rent vand i hanen, regnvand i byområder og renset spildevand til havet. Novafos består af mere end 450 dedikerede kolleger, der sikrer, at virksomheden løfter sin del, så samfund og miljø kan trives i harmoni. Novafos søger nu en kollega, der skal være med til at overvåge, analysere og optimere processerne på Novafos' laboratorier og renseanlæg, så virksomheden kan fortsætte det vigtige arbejde med at skabe grønne løsninger for fremtidens generationer.
Et vikariat med gods iSelvom stillingen er tidsbegrænset fra oktober 2026 til udgangen af december 2027, er ambitionerne det ikke. Novafos investerer i sine medarbejdere, og du får både ansvar, sparring og mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer inden for et område, der har stor betydning for miljø og samfund.
Din hverdag bliver alsidig og afvekslende. Nogle dage arbejder du på laboratoriet i Sjælsmark med prøvetagning og analyser af spildevand og slam. Andre dage følger du op på analyseresultater, behandler data, kalibrerer udstyr eller bidrager til at løse driftsmæssige udfordringer på renseanlæggene, som geografisk ligger fordelt fra Øresund til Isefjord.
Du får stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag og tage ansvar for dine opgaver. Samtidig bliver du en del af et team med 4 laborantkolleger og en række dygtige fagfolk, hvor samarbejde, videndeling og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen. Og hvem ved, måske har Novafos slet ikke lyst til at slippe dig igen, når vikariatet slutter.
Dine vigtigste opgaverStillingen kræver, at du trives med selvstændighed og kan planlægge og prioritere din egen hverdag. Samtidig forventer Novafos, at du aktivt bidrager til fælles opgaver, udvikling af processer og det gode samarbejde i teamet. Dine opgaver vil bestå af at:
- Udtage og analysere prøver af spildevand og slam.
- Kalibrere, vedligeholde og kvalitetssikre analyse- og måleudstyr.
- Databehandle og kvalitetssikre analyseresultater.
- Bidrage til optimering af renseprocesser og anvendelse af tilsætningsstoffer.
- Deltage i fejlfinding og problemløsning på renseanlæggene.
Det vigtigste for Novafos er, at du har din tekniske baggrund i orden, interesse for analyser, data og processer, og at du motiveres af at omsætte din faglighed til praktiske løsninger.
Derudover forestiller Novafos sig, at du:
- Er uddannet laborant eller miljøtekniker, miljøteknolog.
- Gerne har kendskab til renseprocesser og spildevandsområdet, ikke et krav.
- Har erfaring med analyser og vurdering af analyseresultater.
- Har flair for data, tal og IT-værktøjer.
- Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst.
- Trives med både selvstændigt arbejde og samarbejde på tværs af fagligheder.
- Er positiv, serviceminded og god til at kommunikere.
- Har kørekort kategori B.
Novafos tror på, at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde. Novafos respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og sikkert arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder Novafos:
- Et trygt arbejdsmiljø med plads til både humor og faglighed.
- 37 timers arbejdsuge (mandag–torsdag kl. 7–15, fredag kl. 7–12 (37 timer inkl. frokost)).
- Gode ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, samt attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.
- Støtte til din faglige udvikling gennem kurser og uddannelse.
- En aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet mv.
Novafos glæder sig til at høre fra dig og svarer gerne på de spørgsmål, du har om jobbet. Kontakt driftsleder Søren Præstiin på tlf. 44 20 80 16 eller send dit CV og ansøgning til job@novafos.dk senest den 23. september 2026. Novafos indkalder løbende til samtale.