Kvalitetsansvarlig til Bjørntoft Maskinfabrik A/S

Er du en erfaren kvalitetsansvarlig? Bjørntoft Maskinfabrik A/S søger en fagligt stærk profil til at styrke deres team i Skovlunde.

Kvalitetsansvarlig til Bjørntoft Maskinfabrik A/S

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Bjørntoft Maskinfabrik A/S i Skovlunde er en moderne og internationalt orienteret virksomhed med stærke kompetencer inden for CNC-bearbejdning, herunder drejning, fræsning samt boring af både simple og komplekse emner. Bjørntoft Maskinfabrik A/S leverer til flere industrier – blandt andet olie- og gasindustrien – hvor kravene til kvalitet, dokumentation samt præcision er høje. Virksomheden er ISO 9001:2015-certificeret og arbejder målrettet med kvalitet i alle led af produktionen.

Bjørntoft Maskinfabrik A/S søger en fagligt stærk og engageret kvalitetsansvarlig til deres kvalitetsafdeling.

Om stillingen

Du får det overordnede ansvar for virksomhedens kvalitetskontrol og kvalitetssikringsprocesser i henhold til ISO 9001:2015. Du bliver en central del af produktionen og får en bred kontaktflade på tværs af organisationen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Slutkontrol af færdigproducerede emner
  • Opmåling og verifikation af målerapporter
  • Sikring af kalibrering og korrekt anvendelse af måleudstyr
  • Overholdelse af kundekrav og interne kvalitetsprocedurer
  • Vejledning i korrekt forpakning og håndtering af emner til eksport
  • Udarbejdelse af tekniske tegninger i forbindelse med renovering eller reproduktion af eksisterende emner
  • Deltagelse i produktionsrelaterede opgaver, herunder ad hoc-opgaver ved maskinerne
  • Produktionsplanlægning efter behov

Stillingen kræver erfaring med spåntagning og opstillinger samt en praktisk tilgang til problemløsning i produktionen.

Din profil

Bjørntoft Maskinfabrik A/S forventer, at du:

  • Arbejder struktureret, systematisk og kvalitetsbevidst
  • Kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt i en travl hverdag
  • Har erfaring med opmåling af emner med små tolerancer
  • Har kendskab til relevante måleværktøjer
  • Har svendebrev som maskintekniker, gerne med CNC-erfaring i maskinbearbejdning.
  • Kommunikerer flydende på dansk og engelsk

Bjørntoft Maskinfabrik A/S tilbyder

Hos Bjørntoft Maskinfabrik A/S får du en alsidig hverdag med spændende og afvekslende opgaver i et professionelt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer.

Bjørntoft Maskinfabrik A/S tilbyder blandt andet:

  • Attraktiv løn efter kvalifikationer
  • Sundhedsforsikring
  • Sociale arrangementer i løbet af året
  • Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling

Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 07.00 – 15.30. Hver anden torsdag møder du kl. 06.00 og går tilsvarende tidligere fredag, så arbejdsugen samlet udgør 37,5 timer.

Ansøgning mærket “Kvalitetsansvarlig” sendes til bm@bjorntoft.dk.

Læs mere om virksomheden på bjorntoft.dk

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Bjørntoft Maskinfabrik A/S
Location Icon
Adresse Literbuen 19, 2740, Skovlunde
Email Icon
Email bm@bjorntoft.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Literbuen 19, 2740, Skovlunde

Se større kort