Kunsthal Charlottenborg søger en engageret og fagligt stærk barselsvikar til stillingen som formidlingsansvarlig

Er du klar til at gribe en unik mulighed inden for kunstformidling? Kunsthal Charlottenborg søger en barselsvikar til en central rolle med samtidskunsten.

Kunsthal Charlottenborg søger en engageret og fagligt stærk barselsvikar til stillingen som formidlingsansvarlig

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kunsthal Charlottenborg søger en barselsvikar for Kunstakademiets Billedkunstskolers formidlingsansvarlige, der kan sikre fortsat at skabe meningsfulde møder mellem et bredt og mangfoldigt publikum og samtidskunsten. Kunstakademiets Billedkunstskoler tror på, at kunst kan åbne nye perspektiver, skabe samtaler og give plads til både refleksion, nysgerrighed og fællesskab. Gennem en aktiv formidlingsstrategi ønsker Kunstakademiets Billedkunstskoler at gøre endnu flere til en del af det møde.

Du bliver en del af et hus i en stærk udvikling, hvor formidlingen spiller en stadig mere central rolle i den samlede publikumsoplevelse. Her møder samtidskunsten offentligheden i mange forskellige formater – fra udstillinger, omvisninger og undervisningsforløb til talks, events og digitale og eksperimenterende formidlingsgreb.

Som vikar for Kunstakademiets Billedkunstskolers formidlingsansvarlige får du en central rolle i at udvikle og realisere formidlingen på tværs af huset, herunder værtskab, tilgængelighed samt vægtekster i tæt samarbejde med kuratoren. Du skal kunne omsætte komplekst kunstnerisk og akademisk indhold til formater, der er tilgængelige, sanselige og vedkommende, og samtidig have blik for, at forskellige mennesker møder kunsten på forskellige måder. Du skal være med til at nytænke måder, hvorpå formidlingen opleves som en integreret del af udstillingerne.

Kunstakademiets Billedkunstskoler tilbyder en spændende stilling i et dynamisk internationalt kunstmiljø med engagerede kolleger, stærke kunstneriske samarbejder og en stor variation i publikum. Du bliver del af et engageret team og arbejder tæt sammen med kuratorer, kommunikationsafdeling og frontpersonale om at skabe helhedsorienterede publikumsoplevelser, hvor formidlingen er en integreret del. Sammen arbejder Kunstakademiets Billedkunstskoler ambitiøst på at skabe et åbent, relevant og levende mødested for samtidskunst i dansk og international sammenhæng.

Ansvarsområder
  • Videreudvikle og realisere formidlingsformater, der understøtter et levende, sanseligt og intuitivt møde mellem samtidskunst og publikum.
  • Tilpasse formidlingen til forskellige målgrupper – fra skoleklasser og studerende til fagpersoner og et bredt, dansk og internationalt publikum.
  • Udarbejde formidlingstekster, undervisningsmateriale og digitale indsatser, der gør komplekst kunstnerisk og teoretisk indhold tilgængeligt for de mange.
  • Planlægge og gennemføre omvisninger, introduktioner og publikumsmøder i forbindelse med udstillinger.
  • Afholde interne workshops for værter og undervisere, der sikrer den høje kvalitet af dialogbaseret undervisning.
  • Bidrage aktivt til institutionens sikring af og fortsatte udvikling som et dagsordensættende, imødekommende og relevant sted for samtidskunst i dansk og international kontekst.
Kvalifikationer
  • Dokumenteret erfaring med kunstformidling, herunder tekstproduktion, omvisninger og publikumsmøder.
  • Stærke formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt, på dansk og engelsk.
  • Indgående kendskab til samtidskunst og evne til at oversætte akademisk indhold til nye formater.
  • Erfaring med at arbejde med forskellige publikumsgrupper og målgrupper på nye engagerende måder.
  • Uddannelsesmæssig baggrund inden for kunsthistorie, visuel kultur, pædagogik eller lignende.
Personlige kompetencer
  • Evne til at skabe meningsfulde møder mellem samtidskunst og mennesker.
  • Kreativitet og nytænkning i formidlingsformer og -greb.
  • Initiativrig og selvstændig kombineret med stærke samarbejdsevner.
  • Engagement, nærvær og lyst til dialog med publikum.
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC (akademikeroverenskomsten). Indplacering sker på baggrund af kvalifikationer og erfaringer. Hertil kommer et pensionsbidrag på 18,07 % af den overenskomstmæssige løn. Der vil herudover, med udgangspunkt i relevante faglige kompetencer, dokumenterede faglige resultater og ansvar, kunne forhandles et kvalifikationstillæg.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Kunsthal Charlottenborg ønsker, at medarbejdersammensætningen afspejler sammensætningen i samfundet, og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, etnicitet eller baggrund til at søge.

Ansøgning

Send ansøgning, CV og eventuelle bilag. Ansøgningsfristen er fredag den 6. november 2026 kl. 12.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til kunsthalsleder Helene Nyborg Bay på tlf. 3374 4630 mandage og torsdage i tidsrummet 13-16. Kunstakademiets Billedkunstskoler forventer at afholde samtaler i uge 47.

Ansættelsen vil være fra 1. januar 2027 og er som udgangspunkt ti måneder.

Om Kunsthal Charlottenborg og Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er en uddannelses- og kulturinstitution under Kulturministeriet. Kunstakademiets Billedkunstskoler har til opgave, udover at udbyde uddannelse, at drive kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg. Kunstakademiet og Kunsthal Charlottenborg er beliggende i hjertet af København placeret mellem Kongens Nytorv og Nyhavn.

Kunsthal Charlottenborg er et af de ældste og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Europa, hvor der præsenteres et ambitiøst udstillingsprogram. Dette suppleres med aktiviteter som artist talks, performances og koncerter. De mange forskellige aktiviteter retter sig mod et bredt dansk og internationalt publikum, og gør Kunsthal Charlottenborg til et centralt mødested for samtidskunst.

Du kan læse mere om Kunstakademiets Billedkunstskoler på www.kunsthalcharlottenborg.dk og www.kunstakademiet.dk

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 6.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Barselsvikar
Calendar Icon
Virksomhedens navn Kunstakademiets Billedkunstskoler
Location Icon
Adresse Kongens Nytorv 1 1, 1050, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Helene Nyborg Bay
Email Icon
Email hnb@kunsthalcharlottenborg.dk
phone Icon
Telefon 33744630
Se stillingsopslag