Danske virksomheder spiller en stadig vigtigere rolle i opbygningen af dansk og europæisk forsvar og sikkerhed – fra dual-use-teknologi og software til produktion, komponenter og kritisk infrastruktur.
EIFO er med til at finansiere de virksomheder, der kan gøre en forskel. Nu søger EIFO en kundechef, der kan være med til at udvikle EIFOs arbejde med forsvars- og sikkerhedssegmentet.
Dette er en rolle for dig, der både kan skabe nye relationer og vurdere en kreditcase. Du skal trives med at tage den første kontakt, åbne døre og bygge netværk, men også kunne gå tæt på virksomhedens forretning, regnskaber, risici og finansieringsbehov.
En rolle i et område med retning og tyngdeForsvar og sikkerhed er ikke en kortvarig dagsorden. Området fylder mere i Danmark og Europa, og danske virksomheder får en vigtigere rolle i at udvikle, levere og skalere løsninger, der understøtter både vækst og samfundsmæssig robusthed.
For EIFO betyder det, at EIFO skal tættere på virksomheder, banker og øvrige aktører i markedet. EIFO skal forstå virksomhedernes muligheder, risici og finansieringsbehov og omsætte den viden til løsninger, der kan få sunde virksomheder videre.
Du får en mindre kundeportefølje, som forventes at vokse i takt med, at du selv er med til at finde, modne og lande nye sager. Derfor er det vigtigt, at du motiveres af det opsøgende arbejde.
Din nye afdelingDu bliver en del af Mid-size & Global Risk i SMV-området – et landsdækkende team på 17 kolleger. Du får base i enten Randers eller Vojens. Teamet arbejder med danske virksomheder, banker og samarbejdspartnere om finansiering, vækst og forretningsudvikling.
I teamet er der også en specialiseret enhed for Forsvar & Sikkerhed med tre dedikerede kolleger. Her bliver du en del af et område, hvor EIFO bygger viden, relationer og forretning op.
Du arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af EIFO og bringer de rette fagligheder i spil, når en sag kræver det.
Det kommer du til at arbejde medSom Kundechef skal du skabe relationer til virksomheder, banker og samarbejdspartnere, forstå virksomhedernes behov og vurdere, hvornår EIFO kan gøre en reel forskel.
Du kommer primært til at arbejde med virksomheder inden for forsvar og sikkerhed, men der kan også være sager med større SMV'er uden for sektoren. Du kommer blandt andet til at:
- opsøge relevante virksomheder og samarbejdspartnere i forsvars- og sikkerhedssegmentet
- deltage i netværksmøder, messer, konferencer og branchearrangementer
- skabe dialog med banker, rådgivere, brancheorganisationer og virksomheder
- afholde kundemøder og afdække finansieringsbehov
- vurdere nye finansieringsforespørgsler og arbejde med kreditvurdering
- udarbejde kreditindstillinger og forhandle vilkår
- samarbejde med kolleger på tværs af EIFO om løsninger, der passer til den enkelte virksomhed
Du vil blandt andet samarbejde med aktører som CENSEC, Dansk Industri, Eksportforeningen, bankers specialteams og virksomheder med behov for kapital til vækst, investeringer eller internationalisering.
Du får i starten ansvar for en mindre kundeportefølje på typisk 5-10 virksomheder, som forventes at vokse i takt med, at du udvikler nye relationer og sager. Rollen indebærer rejseaktivitet i hele landet i forhold til deltagelse i møder og arrangementer. Du skal forvente at være på EIFOs hovedkontor i Nordhavn cirka én gang om måneden, typisk med overnatning.
Din profilEIFO leder efter dig, der har erfaring med erhvervskunder og kreditvurdering. Du kan både identificere nye muligheder i markedet og vurdere, hvornår en sag er god for virksomheden, EIFO og den samfundsopgave, EIFO er sat i verden for at løse.
EIFO forestiller sig, at du har:
- minimum fem års erfaring med rådgivning og kreditbehandling af større erhvervskunder
- erfaring fra bank, finansiel virksomhed eller et beslægtet miljø, hvor kreditvurdering har været en væsentlig del af arbejdet
- erfaring med at udarbejde kreditindstillinger eller tilsvarende beslutningsoplæg
- lyst til at arbejde opsøgende og skabe nye relationer
- en kommerciel tilgang og evnen til at se, hvor der kan skabes forretning
- interesse for forsvar, sikkerhed og dual-use-virksomheder
- evnen til at gøre komplekse finansieringsbehov forståelige for både kunder, banker og kolleger
HD 2. del eller tilsvarende er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din kreditfaglige tyngde, kommercielle drivkraft og lyst til at bygge relationer i et marked, hvor EIFO kan spille en vigtig rolle.
Hvis du motiveres af at finde de rigtige virksomheder, etablere dialogen og løfte finansieringen fra første møde til færdig indstilling, passer du godt ind.
EIFO tilbyder – stærkt formål og attraktive vilkårI EIFO arbejder du for dansk erhvervslivs fremtid, og du får mulighed for at skabe reel værdi for virksomheder, der driver vækst, grøn omstilling og innovation.
Du får:
- Et spændende og udfordrende job med et klart formål og stor samfundsmæssig betydning
- En arbejdsplads præget af forretningsfokus, enkelhed og tillid i en uhøjtidelig kontekst
- Attraktive vilkår, fleksibilitet og plads til både ambition og balance i arbejdslivet
- Engagerede og fagligt dygtige kolleger i en mangfoldig og inkluderende kultur, hvor forskellighed ses som en styrke.
Send din ansøgning og CV via ansøgningslinket snarest muligt og senest den 16. august 2026.
Som led i EIFOs arbejde med inkluderende rekruttering beder EIFO dig undlade at inkludere billede, alder og civilstand i dit ansøgningsmateriale.
Rekrutteringsprocessen omfatter som udgangspunkt to samtalerunder og inkluderer assessments (personlighed og logik) i anden runde. Referencer indhentes efter aftale, og straffeattest skal fremvises ved ansættelse.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Holst Elstrøm, Head of Mid-size & Global Risk, på +45 23 25 10 93 eller hhe@eifo.dk.
Hos EIFO tror EIFO på, at diversitet skaber bedre løsninger, derfor opfordrer EIFO alle kvalificerede kandidater til at søge. EIFO ser frem til at høre fra dig!
Om Danmarks Eksport- og InvesteringsfondDanmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. EIFO har et samlet forretningsomfang på omkring 180 mia. kr. og har knap 500 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder EIFO hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.