Kontorchef til Koncernudviklingskontoret i Justitsministeriet

Bliv en central drivkraft i Justitsministeriet! Søger du en udfordrende kontorchefstilling med stort ansvar for koncernudvikling?

Kontorchef til Koncernudviklingskontoret i Justitsministeriet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

En stilling som kontorchef i Justitsministeriets departement er ledig til besættelse den 1. december 2026 eller snarest muligt derefter.

Ansvarsområdet for stillingen vil indtil videre være ledelsen af Koncernudviklingskontoret.

Om stillingen

Koncernudviklingskontoret hører under Ressourceafdelingen i Justitsministeriets departement. Kontoret er en central drivkraft i arbejdet med at sikre, at Justitsministeriet agerer som en koncern, der sikrer helhedstænkning og effektivitet på tværs af området.

Som kontorchef for Koncernudviklingskontoret har du ansvaret for udvikling og drift af de fælles styringsopgaver i Justitsministeriets koncern, for udviklingen af og opfølgningen på it-området og cyber- og informationssikkerhedsområdet i Justitsministeriets koncern samt dyrevelfærdskontrollen, som er et nyt område under Justitsministeriet.

Koncernudviklingskontoret har på tværs af ministerområdet blandt andet ansvaret for:

  • en række større analyser og projekter med henblik på at skabe øget kvalitet og effektivitet i retsvæsenet, herunder et særligt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesagskæden
  • udviklingen og betjeningen af en række koncernledelsesfora
  • at sætte strategisk retning for koncernen
  • at føre tilsyn og følge Rigsrevisionens arbejde på ministerområdet
  • at koordinere arbejdet på digitaliseringsområdet samt cyber- og informationssikkerhedsområdet både tværministerielt og på tværs af Justitsministeriets koncern

Det forventes, at du gennem tæt faglig ledelse sikrer, at der kontinuerligt leveres resultater af høj faglig kvalitet. Du får det daglige ansvar for personaleledelse og kompetenceudvikling af dygtige og engagerede medarbejdere.

Ønskede kvalifikationer

Justitsministeriet lægger vægt på, at du er fagligt dygtig, at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse (cand.scient.pol., cand.oecon., cand.polit. eller lignende) samt solid erfaring fra centraladministrationen.

Derudover lægger Justitsministeriet vægt på, at du er en motiverende og anerkendende leder, der kan skabe retning og følgeskab.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, og stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er placeret i løngruppe 1 med en grundløn på mellem 692.339-733.041 kr. årligt i aktuelt niveau. Der vil kunne ydes tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat på åremål. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Stillingen søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef for Ressourceafdelingen Joakim Thaning, tlf. 21 16 33 80. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest tirsdag den 20. oktober 2026. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 20.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, åremål
Calendar Icon
Virksomhedens navn Justitsministeriet
Location Icon
Adresse Slotsholmsgade 10, 1216, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Joakim Thanning
phone Icon
Telefon 21163380
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Slotsholmsgade 10, 1216, København K

Se større kort