Kan du skabe fremdrift i en bred opgaveportefølje, hvor juridiske hensyn, politiske dagsordener og frister skal gå op i en højere enhed? Trives du med personaleledelse og formår du at bringe forskellige fagligheder i spil for at nå i mål? Har du blik for værdien af tværgående samarbejde? Så er det måske dig, Udlændinge- og Integrationsministeriet er på udkig efter som ny kontorchef i Familiesammenføring.
Din nye arbejdspladsI Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger Udlændinge- og Integrationsministeriet sig med spørgsmål som:
- Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
- Hvordan sikrer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
- Hvordan sikrer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop Udlændinge- og Integrationsministeriets kerneopgaver.
Du kan læse mere om Udlændinge- og Integrationsministeriets kerneopgaver og Udlændinge- og Integrationsministeriets ministerium her.
Kontorets opgaverFamiliesammenføring har ansvaret for en række forskellige områder, hvor nogle går på tværs af udlændingeområdet og derfor kræver generelt kendskab til området, mens andre kræver specialviden.
Kontoret har således ansvaret for udlændingelovens regler om familiesammenføring og tidsubegrænset opholdstilladelse.
Kontoret har endvidere ansvaret for en række opgaver vedrørende reglerne for udlændinge, der opholder sig i Grønland og på Færøerne, og kontoret er derfor organiseret med en Enhed for Nordatlantiske Anliggender, der navnlig håndterer disse opgaver.
Kontoret har også ansvaret for visumområdet, hvilket omfatter såvel de nationale regler samt den EU-retslige regulering på området. Området forudsætter derfor et tæt samarbejde med Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Din rolle som kontorchefSom kontorchef får du det overordnede ansvar for en emnemæssig bred og kompleks opgaveportefølje på udlændingeområdet. Det meste af tiden skal du bidrage til bredden i opgaveløsningen, men du skal også evne at gå i dybden med en problemstilling, når det kræves.
Du får personaleansvar for cirka 12 medarbejdere, herunder en enhedschef og en souschef. Medarbejdergruppen rummer forskellige fagligheder og profiler, hovedparten har en akademisk uddannelsesbaggrund, men der er også flere erfarne kontorfunktionærer i kontoret.
Dine primære opgaver bliver at:
- Sikre en kvalificeret politisk betjening og bidrage til et solidt grundlag for beslutninger og prioriteringer
- Sætte retning og prioritere kontorets opgaver i lyset af den politiske dagsorden
- Sikre høj juridisk kvalitet i kontorets sagsbehandling og vurderinger, herunder i komplekse og principielle sager
- Skabe overblik og sammenhæng på tværs af kontorets brede opgaveportefølje og sikre fremdrift i både løbende opgaver og større sager
- Lede og udvikle kontorets medarbejdere og ledere med fokus på tydelig retning, faglig kvalitet og gode rammer for opgaveløsningen
- Understøtte medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen
- Sikre det tværgående samarbejde på tværs af hele ministeriets koncern, med andre ministerier og myndigheder om de sager, der kræver koordinering og fælles løsninger.
Du er uddannet cand.jur. med solide analytiske kompetencer og en meget høj faglighed. Kendskab til udlændingeområdet er en klar fordel, men ikke en forudsætning. Du har erfaring med personaleledelse, gerne fra staten eller anden offentlig organisation.
Udlændinge- og Integrationsministeriet forestiller sig, at du vil lykkes i stillingen, hvis du kan genkende dig selv i følgende profil:
- Du kan sætte retning for kontorets opgaver, prioritere med sikker dømmekraft og sikre resultater gennem andre. Du har blik for både den enkelte medarbejders udvikling og kan skabe sammenhæng i dit ledelsesteamets samlede opgaveløsning og prioriteringer.
- Du har forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation og har en veludviklet arbejdskapacitet, så du kan navigere sikkert i krydsfeltet mellem politik, jura og administration. Du har politisk tæft og forståelse for betydningen af timing, præcision og rettidighed i betjeningen af direktionen og det politiske niveau. Du kan omsætte komplekse problemstillinger til klare faglige vurderinger og solide beslutningsgrundlag.
- Du har en veludviklet dømmekraft. Du kan balancere faglige hensyn med politiske prioriteringer og organisatoriske behov og skabe overblik og fremdrift i en omskiftelig hverdag – også når opgaverne er komplekse, og fristerne er korte.
- Du er en tydelig og samarbejdsorienteret leder, der skaber følgeskab om fælles mål og prioriteringer. Du formår at bringe forskellige fagligheder og kompetencer i spil og understøtter tværgående samarbejder med de relevante interessenter for at nå i mål med kontorets opgaver og de politiske prioriteringer.
I Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder Udlændinge- og Integrationsministeriet ud fra et fælles ledelsesgrundlag, der skaber retning og sammenhæng i Udlændinge- og Integrationsministeriets ledelsespraksis i hele koncernen. Udlændinge- og Integrationsministeriet leder ud fra fire temaer: Ledelse af opgaven, ledelse på tværs, ledelse af læring og ledelse af mennesker.
Udlændinge- og Integrationsministeriets ledelse bygger på tydelig retning og prioritering, faglighed, videndeling og samarbejde på tværs samt en vedvarende ambition om at udvikle Udlændinge- og Integrationsministeriets medarbejdere – både fagligt og personligt.
Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i Udlændinge- og Integrationsministeriets fire ledelsestemaer. Du har blik for helheden, tager ansvar for fælles løsninger og er bevidst om, hvordan du påvirker samarbejde, motivation og trivsel – både i egen styrelse og i Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede koncern.
Nysgerrig?Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Kenny Rasmussen på mail: kera@uim.dk eller telefon 61 98 33 40.
Søg stillingen som kontorchefUdlændinge- og Integrationsministeriet ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis med videre senest søndag den 1. november 2026.
Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer at holde første samtalerunde ultimo uge 45 og anden samtalerunde i uge 48. Der kan indgå testforløb mellem de to samtalerunder.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1.
Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål og er med tiltræden snarest muligt.
Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering kunne finde sted i lønramme 37.
Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.
Dit arbejdssted er Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K.
Som kontorchef omfattes du af ministeriets arbejdstidsaftale for chefer. Chefer ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer med tildeling af 11 cheffridage per år.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lignende til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.