Brænder du for kulturformidling og kommunikation, og har du lyst til at være en del af et livligt og ambitiøst kulturfællesskab på Nørrebro? Så er du måske Café Blågårds Apotek ApS's nye kommunikationsansvarlige. Som kommunikationsansvarlig får du ansvaret for en bred vifte af kommunikationsopgaver på spillestedet og baren Blågårds Apotek samt på musikfestivalen Blaagaards Festival og kulturfestivalen 48TIMER Festival.
Jobbeskrivelse:
Som kommunikationsansvarlig arbejder du på tværs af Blaagaards Festival, 48TIMER Festival og Blågårds Apotek, hvor dine opgaver og fokusområder varierer i takt med årshjulet. Du får derfor en alsidig hverdag, hvor kommunikationsindsatsen løbende tilpasses de forskellige aktiviteter, målgrupper og projekter.
Du får mulighed for at komme med input til de overordnede kommunikationsstrategier, og du spiller samtidig en central rolle i at omsætte idéer til konkret kommunikation og føre dem helt til dørs.
Du vil arbejde tæt sammen med festivaldirektøren og direktøren på Blågårds Apotek. Derfor lægger Café Blågårds Apotek ApS vægt på, at du er en stærk samarbejdspartner, som både kan tage ansvar og drive opgaver selvstændigt og samtidig er god til at lytte, spille andre gode og følge en fælles retning.
Arbejdsopgaver:
- Bidrage til overordnede kommunikationsstrategier samt følge dem til dørs.
- Assistere direktøren i hans opgaver.
- Skabe struktur og overblik i arbejdsopgaverne og planlægge fremad.
- Varetage hjemmesideopgaver og drift af SoMe-kanaler.
- Producere indhold og grafik målrettet forskellige projekter og kanaler.
- Lave koncertoffentliggørelser og indhente relevant materiale.
- Skrive pressehenvendelser og varetage medieomtale.
- Arbejde med printmateriale og grafiske formater.
- Koordinere kommunikationsopgaver med samarbejdende kunstnere og musikere.
- Producere tekst til både intern og ekstern kommunikation.
- Komme med kreative indspark og byde ind med idéer.
- Være kreativ sparringspartner og være med til at udvikle og definere initiativer.
Om arbejdspladsen:
Blågårds Apotek er en historisk, lokal bar og spillested på Indre Nørrebro. Spillestedet danner ramme for en lang række kulturevents med koncerter inden for forskellige musikgenrer fra både danske og internationale musikere. Apoteket har tre ugentlige koncerter og er i fuld udvikling og brygger løbende på nye tiltag. Apoteket er et kulturelt åndehul med højt til loftet.
48TIMER Festival er en gratis bydelsdækkende kulturfestival på Nørrebro. 48TIMER Festival er drevet af lokale aktører, der byder ind med spraglet og nyskabende festivalindhold. I løbet af én weekend i maj bliver pladser, gader, butikker og parker forvandlet til kulturelle åndehuller med kunst, musik, performances, optog og meget mere. Festivalen vokser hvert år, og i 2025 var programmet fyldt med 56 unikke programpunkter og næsten 20.000 glade festivalgæster.
Blaagaards Festival er en gratis, årlig tilbagevendende musikfestival på Blågårds Plads. Her optræder seks kunstnere fordelt på to dage. Festivalen lægger vægt på den positive stedsidentitet og et musikprogram, der afspejler et mangfoldigt festivalsegment. Formålet med festivalen er at dyrke og styrke den mangfoldighed og det fællesskab, som Blågårds Plads rummer.
Om dig:
Erfaring:
- Det er ikke et krav, men en stor fordel, hvis du har kommunikationsfaglig erhvervserfaring og er vant til at tage ansvar for at planlægge og fuldføre kommunikationsindsatser.
- Det er ikke et krav, men en stor fordel, hvis du har erfaring fra kulturbranchen og kender til arbejdsprocesser herfra.
- Det er ikke et krav, men en stor fordel, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for formidling, kommunikation, kultur eller lignende.
Dine faglige kompetencer:
- Du er en dygtig skribent og har en skarp, sproglig sans.
- Du ved, hvad der rører sig på sociale medier og er vant til at betjene og producere indhold til SoMe.
- Du har visuel sans og formår at skabe en visuel rød tråd på tværs af platforme og kulturprodukter.
- Du har kendskab til grafisk design og erfaring med design i Canva, Illustrator, InDesign eller lignende.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til hjemmesideredigering.
Dine personlige kompetencer:
- Du er ansvarsfuld, god til at holde overblik og har sans for den overordnede struktur og målsætning.
- Du mestrer at følge idéerne hele vejen til dørs.
- Du brænder for kommunikation og kulturformidling.
- Du er initiativrig og byder ind med dine gode idéer.
- Du er omstillingsparat og trives i projektorienterede arbejdsmiljøer.
- Du er positivt indstillet over for nye arbejdsopgaver, idéer og initiativer.
- Du er socialt anlagt og trives med en mangfoldig kollegasammensætning.
- Du har holdånd og vægter fællesskabet og det fælles slutmål.
Ansættelsesvilkår:
- Stillingen er en deltidsstilling på 15-20 timer om ugen. Arbejdstid aftales nærmere, men vil som udgangspunkt ligge inden for normal arbejdstid. Dog vil det forventes, at du er fleksibel og kan arbejde aften/weekend i travle perioder.
- Ansættelse fra 2. november med en oplæringsperiode på 2-3 uger efter aftale.
- Lønnen aftales ved ansættelse.
Sådan søger du:
Send din ansøgning med motivation og CV til mail: job@kroteket.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til direktør Ebbe Hede på telefon: 53776766. Café Blågårds Apotek ApS holder ansættelsessamtaler løbende.
Ansøgningsfrist: 11. oktober 2026