Kollegial sparring mellem vejledere

Øg vejledernes kompetencer med et nyt pakkeforløb fra Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU). Få værktøjer til struktureret kollegial sparring og faglig udvikling.

Kollegial sparring mellem vejledere

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU) stiller nu alle nødvendige materialer til rådighed for gennemførelsen af pakkeforløbet "Kollegial sparring mellem vejledere". En beskrivelse af pakkeforløbet kan hentes via linket ”Pakkeforløb - Kollegial sparring mellem vejledere".

Den grafiske illustration viser det samlede forløb, som i alt kan vare 2-3 måneder. Der findes også en faciliteringsguide, der er målrettet den eller de facilitatorer, som er valgt som ankerpersoner for gennemførelsen af pakkeforløbet. Guiden indeholder generelle råd og vejledning til planlægning, gennemførelse og opfølgning.

Til hver enkelt aktivitet i forløbet er der udviklet inspirationsmaterialer og metoder, som kan findes længere nede i artiklen.

Varighed: Forløbet strækker sig over 2-3 måneder.

Ressourcetræk: Det anslås, at forløbet kræver 13 timer pr. medarbejder og 27 timer for en facilitator.

Formål: Formålet er at etablere kollegial sparring som en systematisk del af vejledernes faglige udvikling og samarbejde.

Udbytte: Vejlederne får konkrete metoder til struktureret sparring og flere perspektiver på udfordringer og handlemuligheder i konkrete vejledningssituationer.

Hvad skal I afprøve? Forløbet omfatter fælles temamøder om fælles tilgang til vejledning og afprøvning af metoder til faglig forankret kollegial feedback og sparring.

Oversigt over aktiviteterne i forløbet Aktiviteterne afholdes på oplæringsstedet 1: Opstartsmøde

Dokumentet indeholder forslag til et program for et opstartsmøde. Inden mødet anbefales det, at en facilitator har en dialog med den lokale leder eller ansvarlige om formål, forventninger og dagsorden for pakkeforløbet. Dokumentet kan printes og deles ud til deltagerne ved første møde eller vedhæftes i en invitationsmail til mødet.

På opstartsmødet anbefales det desuden, at hele eller dele af pakkeforløbet gennemgås, så alle deltagere får en fælles forståelse af forløbets formål, indhold og forventede udbytte.

Som det fremgår af dagsordenen, skal deltagerne til første Temamøde medbringe en konkret case fra egen vejledningspraksis, som de ønsker sparring på. Det er derfor vigtigt, at opgaven præsenteres og rammesættes på opstartsmødet, så deltagerne har mulighed for at forberede sig.

Dagsorden til opstartsmøde (pdf)

2: Temamøde 1 og træning

Drejebogen gennemgår indholdet af både temamødet og den efterfølgende træning samt beskriver, hvordan forløbet kan planlægges og faciliteres. Facilitatorer får samtidig konkrete faciliteringsgreb, modeller og illustrationer, der kan understøtte processen og guide deltagerne gennem de temaer og aktiviteter, der arbejdes med.

Herudover findes materialer til de enkelte metoder, som indgår i forløbet. Materialerne kan downloades og printes til deltagerne. Drejebogen indeholder også forslag til, hvordan tavle eller flipover kan anvendes som en aktiv del af faciliteringen. Derudover kan en PowerPoint-præsentation hentes, som fungerer som et supplement til drejebogen, og som frit kan tilpasses til den lokale kontekst.

Der arbejdes med den konkrete case, som deltagerne har medbragt fra egen vejledningspraksis. Som det fremgår af dagsordenen, skal deltagerne også medbringe en konkret case til andet Temamøde. Det er derfor vigtigt, at denne opgave præsenteres og rammesættes på opstartsmødet, så deltagerne har mulighed for at forberede sig.

Drejebog til facilitator til temamøde 1 (pdf)

PowerPoint om kollegial sparring til temamøde 1 (pptx)

Startinterview om kollegial sparring (pdf)

Struktur for kollegial sparring (pdf)

Spørgsmålsmatrix (pdf)

Kollegial sparring med ’frys’ (pdf)

3: Vejledergruppen træner selv

Vejledergruppen gennemfører selv træningen med afsæt i indholdet fra første Temamøde. Materialet til træningen findes derfor under 'Temamøde 1 og træning', hvor de relevante metoder, øvelser og materialer er samlet.

4: Temamøde 2 og træning

Drejebogen gennemgår indholdet af både temamødet og den efterfølgende træning samt beskriver, hvordan forløbet kan planlægges og faciliteres. Facilitatorer får samtidig konkrete faciliteringsgreb, modeller og illustrationer, der kan understøtte processen og guide deltagerne gennem de temaer og aktiviteter, der arbejdes med.

Herudover findes materialer til de enkelte metoder, som indgår i forløbet. Materialerne kan downloades og printes til deltagerne. Drejebogen indeholder også forslag til, hvordan tavle eller flipover kan anvendes som en aktiv del af faciliteringen. Derudover kan en PowerPoint-præsentation hentes, som fungerer som et supplement til drejebogen, og som frit kan tilpasses til den lokale kontekst.

Der arbejdes med den konkrete case, som deltagerne har medbragt fra egen vejledningspraksis. Casen danner afsæt for sparring, refleksion og afprøvning af de metoder og tilgange, der arbejdes med på temamødet og i den efterfølgende træning.

Drejebog til facilitator til temamøde 2 (pdf)

PowerPoint om kollegial sparring til temamøde 2 (pptx)

Erfaringsinterview (pdf)

Skema: Fælles perspektivafklaring (pdf)

Struktur for kollegial sparring med metoden fælles perspektivafklaring (pdf)

Fælles perspektivafklaring med ‘frys’ (pdf)

5: Møde om afslutning og forankring

Dokumentet indeholder en dagsorden til mødet om afslutning og forankring. Inden mødet anbefales det, at en facilitator har en dialog med den lokale leder eller ansvarlige om formål, forventninger og muligheder for at fastholde og forankre erfaringer og læring fra pakkeforløbet i den daglige praksis.

På mødet arbejdes der både med at samle op på deltagernes erfaringer og udbytte af forløbet samt med at drøfte, hvordan de udviklede arbejdsformer, metoder og indsigter kan fastholdes og videreføres efter pakkeforløbets afslutning. Dokumentet kan bruges som mødeguide og deles med deltagerne før eller under mødet som støtte til dialog, refleksion og fælles planlægning af den videre indsats.

Dagsorden til afslutnings- og forankringsmøde (pdf)

Faciliteringsguide

Faciliteringsguiden understøtter planlægning, gennemførelse og opfølgning på pakkeforløb og giver inspiration til at tilrettelægge processen før, under og efter forløbet. Guiden er tværgående og fungerer som en generel rettesnor for alle, der skal gennemføre et pakkeforløb. Når der henvises til øvrigt materiale, menes drejebøger og metodebeskrivelser under det enkelte pakkeforløb.

Faciliteringsguide (pdf)

Oplysninger

Calendar Icon
Virksomhedens navn Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU)
Location Icon
Adresse 1620 København V
Se stillingsopslag