Køberrådgiver til juridisk afdeling

Er du en skarp køberrådgiver med flair for boligjura? Købersmægler søger nye kolleger til deres juridiske afdeling og tilbyder stor frihed i hverdagen.

Køberrådgiver til juridisk afdeling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du styr på boligjuraen – og trives du med at rådgive boligkøbere gennem en af livets største handler?

På vegne af KØBERSMÆGLER.DK ApS søger Jobboozt ApS en eller to nye kolleger til virksomhedens juridiske afdeling.

Den optimale profil er sandsynligvis advokatsekretær, uddannet ejendomsmægler eller lignende og har erfaring med rådgivning af boligkøbere.

ER DU DEN, Jobboozt ApS SØGER?

Den optimale profil er sandsynligvis advokatsekretær eller uddannet ejendomsmægler og har erfaring med rådgivning af boligkøbere, herunder gennemgang af handlens dokumenter, udarbejdelse af godkendelsesskrivelser og dialog med sælgers mægler, banker og boligkøberne.

Desuden har du erfaring og lyst til at arbejde med følgende: testamenter, fremtidsfuldmagter, samejeoverenskomst.

Du vil gennemgå og godkende ejendomshandler og rådgive boligkøbere.

Du tinglyser ikke selv, da Købersmægler har en sagsbehandlingsafdeling, som står for denne del samt håndtering af refusionsopgørelser.

Dermed kan du bruge din tid og energi på selve rådgivningen.

HVAD ER DU FOR EN TYPE?

Du bliver en del af et dynamisk team i Købersmæglers juridiske afdeling, hvor du vil have kontakt til firmaets øvrige rådgivere og til de boligkøbere, som du kommer til at servicere.

Du er serviceminded og god til mennesker.

Og så er du typen, der sjældent laver fejl – også selvom der er mange opgaver, der skal løses.

En stærk faglighed er alfa og omega, så Købersmægler kan levere høj og ensartet kvalitet, hver gang en boligkøber får hjælp.

FRIHED I DIN HVERDAG

Hos Købersmægler arbejdes der i høj grad hjemmefra, og der er pt. ikke mødepligt.

Det er derfor vigtigt, at du evner at udvise en høj grad af selvdisciplin og godt kan tænke dig den frihed, der ligger i at udføre dit arbejde dér, hvor det passer dig.

Konceptet giver dig mulighed for at have en fornuftig balance mellem fritid og arbejdsliv, og du får frihed til at prioritere din dagligdag, så arbejdet tilpasses din situation.

Det er derfor ikke vigtigt, hvor i Danmark du bor.

OM KØBERSMÆGLER

Købersmægler er et rendyrket køberrådgivningskoncept, hvor virksomheden udelukkende hjælper boligkøbere og sikrer boligkøbernes interesser bedst muligt i bolighandler.

Købersmægler sætter en ære i at være boligkøberens tætte rådgiver og i at skabe tillid og tryghed for kunderne.

Missionen er, at boligkøbere skal være mindst lige så stærkt repræsenteret rådgivningsmæssigt i bolighandler, som boligsælger er det. Det er det, virksomheden arbejder for hver dag.

Købersmægler betragter sig som Danmarks førende uafhængige køberrådgivningsvirksomhed og hjælper mere end 3.000 boligkøbere årligt.

Virksomheden går gerne forrest i udbredelsen af kendskabet til køberrådgivning som koncept og deltager i boligdebatten i medierne, hvor Købersmægler flittigt bliver citeret.

Du bliver derfor en del af en vækstvirksomhed, som er kendetegnet ved en stærk iværksætterånd, og hvor medarbejderne er en afgørende konkurrenceparameter.

Det er ønsket, at du udvikler dig fagligt, så du bliver blandt de dygtigste i branchen. Du vil derfor løbende efteruddanne dig som en del af din udvikling.

Hos Købersmægler er kodeordene for et godt arbejdsklima:

Positivt sind, venlighed, respekt, humor, en uformel omgangstone og plads til selv at kunne påvirke sin hverdag.

Det gode arbejdsklima går hånd i hånd med seriøsitet og stolthed ved det veludførte arbejde.

INTERESSERET?

Lyder stillingen som noget for dig, vil Jobboozt ApS meget gerne høre fra dig.

Der er 2 ledige stillinger, og ansøgninger behandles løbende. Relevante kandidater vil blive kontaktet direkte, og der afholdes samtaler løbende.

Ansættelse: Fastansættelse, fuldtid
Arbejdssted: Intet fast arbejdssted / mulighed for hjemmearbejde
Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Jobboozt ApS for yderligere oplysninger – alle henvendelser sker naturligvis 100% fortroligt!

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fastansættelse, fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Jobboozt ApS
Location Icon
Adresse Gammel Kongevej 1, 2., 1610, København V
Se stillingsopslag