Skip to main content
30. marts 2023

Københavns Kommune søger Kultur- og idrætsmedarbejder til værtskab af idrætshaller

Der søges en ny kollega til driften af Københavns største idrætsfacilitet. Du kommer til at indgå i værtskabsteamet i Grøndal MultiCenter.

Af: Isabella Ravn | Foto:

Københavns Kommune søger en ny kollega til at hjælpe med driften af Københavns største idrætsfacilitet. Du kommer til at indgå i deres værtskabsteam i Grøndal MultiCenter. Stillingen er på 32 timer om ugen med mulighed for merarbejde.
Om jobbet

Ca. 30 medarbejdere varetager den daglige drift og arbejder med administrative opgaver omkring idrætten i Vanløse bydel. Stillingen vil være i Grøndal MultiCenter, hvor de arbejder tæt med foreninger, brugere og udøvere i et til tider hektisk miljø.

Dine primære arbejdsområder vil være

  • Servicering af husets brugere, lejere, foreninger og samarbejdspartnere
  • Salg af baner og sportsartikler
  • Daglig drift af Grøndal MultiCenter
  • Opsyn/tilrettevisning/rundering/vejledning
  • Mail- og telefonkommunikation
  • Ad hoc-opgaver og forefaldende arbejde herunder rengøring, opstilling, oprydning og nedtagning af borde, stole etc.
Om dig

I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder de målrettet på at møde borgerne og hinanden med et smil på læben samt en hjælpende hånd, når situationen kræver det. De forventer derfor, at du værdsætter god service, er en god kollega og kan repræsentere et godt værtskab. Samtidig forventes det, at du

  • er ansvarsfuld, stabil og kan arbejde selvstændigt
  • er servicemindet og tager initiativ
  • trives i en skiftende hverdag med både rutine- og akutte opgaver
  • er en god holdspiller og kollega
  • behersker godt dansk og engelsk både på skrift og i tale
  • har kendskab til IT på brugerniveau
Vi tilbyder
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads i et pulserende idrætsmiljø
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel tone
  • Teamsamarbejde og god kollegial sparring
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og 3F. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Du vil indgå i en 6-ugers turnus med blandede vagter, og der vil både være dag-, aften- og weekendarbejde. Weekendarbejde finder normalt sted hver 2. weekend.

Det skal forventes, at der til tider vil være merarbejde op til de 37 timer pr. uge.

Mere information

Hvis du er interesseret og gerne vil høre mere, så er du meget velkommen til at ringe til koordinator Lotte Christensen på 2130 6985.

Søg via linket senest søndag den 16. april 2023
Ansættelsessamtalerne vil finde sted i uge 16 og 17 2023.

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Deres arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder de for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Det er en politisk ledet organisation, og de har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Koordinator Lotte Christensen
Tlf.: 21 30 69 85

Søg stillingen online her

Hvidkildevej 64
2400 København