Er du uddannet klinikassistent, og synes du ortodonti er spændende? Brænder du for patientbehandling i et fagligt stærkt miljø, så er nedenstående måske noget for dig.
Hvilke opgaver skal du løse?
Patientbehandling
Ca. 90 % af din arbejdstid vil bestå af patientbehandling. Her vil din primære opgave være at assistere tandplejere og specialtandlæger. Derudover vil der være en række delegerede opgaver i relation til den ortodontiske behandling, som skal løses selvstændigt. Alt efter erfaringer og kvalifikationer sikrer Københavns Kommune oplæring, inden man skal kunne løse selvstændige opgaver.
Patientrelaterede opgaver
Ca. 10 % af din arbejdstid vil bestå af opgaver, som understøtter patientbehandling. Dette kunne blandt andet være håndtering af aftryk, håndtering af tandtekniske opgaver, booking af tider og visse ren- og vedligeholdelsesopgaver. Ren- og vedligeholdelsesopgaverne i sterilen varetages som udgangspunkt af personale ansat til denne opgave. Du skal derfor kun løse opgaver i sterilen i særlige situationer som for eksempel sygdom.
Hvorfor arbejde hos Københavns Kommune?
Du kommer til at arbejde på den nye tandklinik beliggende på Nørrebrogade, som alene på grund af sin størrelse er unik. Tandklinikken vil rumme en bred vifte af faglighed og ekspertise. Der vil være et bredt samarbejde med både de andre klinikker i Tandplejen, men også med eksterne samarbejdspartnere.
Klinikken er åbnet for patientbehandling i august 2023 og rummer en generel afdeling med ni klinikrum og en afdeling for ortodonti med 23 klinikrum. Du vil blive kollega med cirka 80 specialtandlæger, tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, men din primære samarbejdsflade vil være med orto-afdelingen.
Som klinikassistent i Tandplejen i København vil der være mulighed for at deltage i relevant uddannelse. Derudover vil der være både oplæring og grundig introduktion i forhold til den opgave, som forventes løst i funktionen.
Kompetencer
Det vil være en klar fordel, hvis du allerede har erfaring med arbejdsopgaver og arbejdsgange relateret til patienter i ortodontisk behandling. Dette lige fra opstart af patienter med materialeoptagelse til understøttelse af patientbehandlinger under den aktive behandling videre til udlevering af retentionsapparatur, kontrol af retentionspatienter og afslutning af patienter.
Du skal være med til at skabe høj produktivitet med effektivt flow på en tandklinik, hvor der er mange aktive patientbehandlinger i gang. Du skal være klar til at løse mange forskelligartede opgaver i relation til patientbehandlinger i samarbejde med både specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Der er en forventning om, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, i en sektor hvor der arbejdes med en meget stor grad af delegerede opgaver.
Du skal forvente og trives i en arbejdsdag, hvor en vis grad af uforudsigelighed altid vil være til stede. En venlig, imødekommende og anerkendende tilgang til alle patienter er en nødvendighed, og du skal have en evne til at indgå i konstruktiv dialog med både patienter og kollegaer.
Løsningen af størstedelen af de delegerede opgaver skal udføres efter klart fastsatte rammer, og det forventes at disse følges. Du skal altså kunne arbejde struktureret inden for de allerede fastsatte rammer.
Fakta om stillingerne
- Faste stillinger på 37 timer om ugen
- Vikariater på 37 timer om ugen
- Arbejdstid typisk kl. 7.46–15.10
- Tiltrædelse: 01.12.2026 (eller efter aftale)
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for klinikassistenter samt aftalen om Lokal løndannelse. Ud over fem ugers ferie og fem ferie/fridage holder tandplejen lukket yderligere 20 dage om året. Disse lukkedage finansieres gennem en mindre reduktion i den månedlige løn.
Københavns Kommune indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelse.
Mere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikleder Bouchra Azzouzi på 26 73 83 67 eller på bouchr@kk.dk
Læs mere om Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune på tandplejen.kk.dk
Ansøg senest søndag den 18. oktober 2026
Vedlæg CV og uddannelsesbevis, og beskriv gerne, hvorfor du er den rette til at løse stillingens to hovedopgaver.
Københavns Kommune forventer at holde samtaler mandag den 26. oktober 2026.