Klar til et Graduate-program – mens du studerer

Atradius tilbyder et unikt 18-måneders Graduate-program, der giver dig reel forretningserfaring allerede under studietiden. Er du klar til at kickstarte din karriere?

Klar til et Graduate-program – mens du studerer

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

18 måneder med reel forretningserfaring i Atradius

De fleste Graduate-programmer kræver, at du er færdiguddannet og kan arbejde fuldtid. Det gør Atradius' ikke.

I Atradius kan du gennemføre et 18-måneders Graduate-program sideløbende med dit studie. Programmet har et omfang svarende til et studiejob (cirka 15 timer om ugen), men indholdet er et fyldestgørende, ambitiøst og seriøst Graduate-forløb med reelt ansvar, faglig udvikling og solid forretningsforståelse.

Hvad er Graduate-programmet i Atradius?

Over 18 måneder bliver du en aktiv del af Atradius' organisation og introduceres til Atradius’ kerneforretning gennem tre sammenhængende moduler, der tilsammen giver dig en dyb forståelse af både Atradius' produkt, kundehåndtering samt risikovurdering.

Hvad får du ud af programmet?

Graduate-programmet er bygget op omkring reel læring i praksis. Du får ikke bare indblik i Atradius’ forretning – du bliver en aktiv del af den og arbejder med opgaver, der har betydning for både kunder og kolleger.

På tværs af alle afdelinger kommer du til at arbejde tæt med erfarne og dygtige kolleger, der støtter og bidrager til din læring. Over 18 måneder opbygger du et solidt fagligt fundament og en forståelse for, hvordan komplekse beslutninger træffes og omsættes til konkret værdi.

  • En bred forretningsforståelse på tværs af kommercielle, analytiske og operationelle områder.
  • Praktisk erfaring med konkrete opgaver og reelle beslutninger.
  • Tæt samarbejde med erfarne kolleger i Danmark og internationalt.
  • Et markant kompetenceløft og et stærkt fundament for din videre karriere.

Hvem leder Atradius efter?

Atradius leder ikke efter den færdige profil – men efter nysgerrighed, ansvarsfølelse og lysten til at forstå komplekse sammenhænge.

Atradius forestiller sig, at du:

  • Har gennemført minimum 2 studieår inden for økonomi, handel, finans eller beslægtede områder.
  • Trives med både analyse og kommunikation.
  • Har interesse for dansk erhvervsliv, eksport og international handel.
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver.
  • Kan kommunikere professionelt på dansk og engelsk.
  • Er passioneret og ivrig efter at lære.

Programstruktur

Forløb 1
6 måneder i Account Management

Du starter dér, hvor forretningen møder kunderne.

Her får du indsigt i:

  • Arbejdet med en kundeportefølje og behovsafdækning i tæt samarbejde med kundechefer.
  • Hvordan policer prissættes, sammensættes og forhandles.

Forløb 2
6 måneder i Risk (Underwriting & Kreditvurdering)

Herefter bevæger du dig ind i beslutningsmotoren.

Du lærer blandt andet:

  • Hvordan kreditrisiko vurderes på tværs af forskellige brancher, markeder og virksomhedstyper.
  • Hvordan data, analyse og forretningsforståelse omsættes til beslutninger med betydning for både risiko og vækst.

Forløb 3
6 måneder i Customer Care

Programmet afsluttes med en dybere forankring i Customer Care, hvor du:

  • Arbejder med processer og systemer med fokus på at skabe en mere sammenhængende kundeoplevelse.
  • Arbejder med digitale løsninger, rådgivning og generel support i dialog med kunder.

Atradius kan love dig, at du på 18 måneder får en helt usædvanlig og unik indsigt i dansk erhvervsliv og et gevaldigt løft på dit CV!

Lyder det som noget for dig?

Så ansøg via knappen! Atradius gennemgår ansøgninger løbende og afventer ikke den fastsatte deadline, før samtaler påbegyndes.

Hvis du har yderligere spørgsmål, så kontakt Team Coordinator Signe Persson på: signe.persson@atradius.com.

Om Atradius

Atradius er førende i Danmark inden for kreditforsikring med 100 års erfaring og en markedsandel på 60 %.

Atradius' kunder repræsenterer et bredt udsnit af dansk erhvervsliv lige fra C25-koncerner til den lille SMV-virksomhed.

Atradius er en del af et globalt kreditforsikringsselskab med 3.700 medarbejdere i mere end 50 lande. I Danmark beskæftiger Atradius cirka 100 medarbejdere og har kontor i København.

Hvad er kreditforsikring?

Kreditforsikring sikrer en virksomheds salg på kredit, hvis en kunde ikke er i stand til at betale.

Hvis en virksomhed leverer varer eller tjenester i åben regning på kredit, og kunderne er erhvervsvirksomheder (ind- og udland) og/eller offentlige organisationer i udlandet, er kreditforsikring et værdifuldt værktøj til kreditstyring.

Med kreditforsikring har virksomheden tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at investere, vokse og betale sine regninger.

  • Hvis virksomhedens kunde ikke betaler, udbetaler Atradius erstatning. På denne måde er der tilstrækkelig likviditet, så de kan fortsætte driften af virksomheden.
  • Virksomhederne bruger Atradius' internationale inkassoløsning gennem Atradius Collections. Dette gør det muligt for dem at opretholde forretningsforhold med køber og fortsætte Atradius' forretningsaktiviteter problemfrit.
  • Atradius' viden om købere, brancher og markeder bliver en del af virksomhedens kreditstyring, og i samarbejde etablerer Atradius kreditmaksima, så der kan handles bekymringsfrit.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid studiejob
Calendar Icon
Virksomhedens navn Atradius
Location Icon
Adresse Paradisæblevej 4, 4. 1, 2500, Valby
Calendar Icon
Kontaktperson Signe Persson
Email Icon
Email signe.persson@atradius.com
Se stillingsopslag