Skip to main content
30. marts 2023

Kingsland søger IT-ansvarlig med forretningsforståelse

Kunne du tænke dig en ansvarsfuld rolle, hvor du får mulighed for at kombinere dine stærke IT-kundskaber med din store forretningsforståelse?

Kunne du tænke dig en ansvarsfuld rolle, hvor du får rig mulighed for at kombinere dine stærke IT-kundskaber med din store forretningsforståelse? Har du stor erfaring med Business Central, og er du løsnings- og serviceorienteret? Så kunne du meget vel være Kingslands nye IT-ansvarlige!
Når kvalitet går hånd i hånd med funktionalitet

Siden etableringen i 1999 har Kingsland haft succes med deres funktionelle kollektioner, som kombinerer klassisk ridesportsmode med moderne design. I dag – mere end 20 år senere – er Kingsland et af de førende brands inden for rideudstyr med et bredt sortiment af produkter til både professionelle og amatørryttere.

Til den internationale virksomhed søger de nu en IT-ansvarlig, som får det overordnede ansvar for systemlandskabet. De er på udkig efter dig, som udviser stor forretningsforståelse og lykkes med at tage ejerskab på alle IT-projekterne med virksomhedens vækstplaner for øje.

Mere konkret kan du blandt andet se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse og implementering af IT-strategi i tråd med virksomhedens vækstplan
  • Tovholder på alle IT-projekterne inkl. leverandørkontakt, udvælgelse, forhandling og opfølgning
  • Dataansvarlig inkl. ansvar for indhentning af korrekt data til understøttelse af forretningen
  • Systemadministrator på alle IT-platforme, herunder Business Central, Delogue, M365, POS (Square/iZettle), mf.
  • Daglig brugersupport og drift (i samarbejde med ekstern partner) samt løbende opdatering af platforme
    Ansvarlig for IT-budget

Du får base på kontoret i København og refererer til Finance Manager, Mads Greiffenberg.

IT-udvikling med afsæt i forretningen

I rollen som IT-ansvarlig hos Kingsland får du brug for at trække på din solide erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central. Du får nemlig en absolut nøglerolle i den daglige drift såvel som den generelle udvikling. Netop denne fordeling passer dig glimrende, for du trives både med at have fingrene nede i materien og at optimere på IT-værdikæden.

Tidligere kollegaer ville beskrive dig som forretningsorienteret, løsningsorienteret og serviceorienteret. Med andre ord: Du finder en løsning på IT-udfordringer, og får den implementeret hurtigst muligt, så diverse platforme altid kører gnidningsfrit.

Som den nye IT-ansvarlige bliver du primus motor på en række IT-platforme foruden Business Central. Det er derfor en fordel, at du allerede har stiftet godt bekendtskab med en eller flere af de følgende applikationer: Delogue, Trimit, POS systemer (Square/iZettle), Shopify, Power BI.

Kolleger og kunder i et internationalt set-up

Du kan se frem til at blive en del af en passioneret virksomhed bestående af ca. 45 dedikerede kolleger på tværs af kontorer i Norge, Danmark og Kina samt sælgere, agenter og distributører på mere end 15 internationale markeder. Du træder ind i en virksomhed med fart på og får en selvstændig rolle, som du har rig mulighed for selv at præge.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen ‘Søg stillingen’. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at sende en mail til Partner hos HumanTrust A/S Marlie Hede på marlie@humantrust.dk.

Der arbejdes målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt – derfor er der ingen ansøgningsfrist.

Alle materialer behandles fortroligt, og de følger gældende GDPR-regler.

Partner hos HumanTrust A/S Marlie Hede
Mail: marlie@humantrust.dk

Søg stillingen online her

København