K.B. Hallen søger kommerciel direktør til business events

K.B. Hallen søger en kommerciel direktør til business events. Er du den rette til at drive og udvikle erhvervsforretningen i Københavns mest ikoniske venue?

K.B. Hallen søger kommerciel direktør til business events

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du stå i spidsen for erhvervsforretningen i Københavns mest ikoniske venue?

K.B. Hallen søger en kommerciel direktør, der skal drive og udvikle hallens forretning inden for konferencer, firmafester og øvrige erhvervsarrangementer. Du får det samlede ansvar for Business Events, fra den første kontakt til kunden til den sidste gæst forlader hallen.

Stillingen kræver en profil, der både kan sælge og afvikle. Du opsøger selv kunderne, plejer relationerne og forhandler aftalerne hjem, og du har også ansvaret for planlægningen, leverandørerne og drejebogen, ligesom du er kundens kontakt på dagen.

Det er i afviklingen, at aftalen bliver til en oplevelse, og det er i afviklingen, at den næste aftale bliver vundet. Derfor vægter JOMP.dk - Hospitality Jobs din erfaring med afvikling af større arrangementer højt.

Du refererer til K.B. Hallens CEO og bliver en central del af driftsledelsen med reel indflydelse på virksomhedens fortsatte udvikling.

Primære ansvarsområder

  • Udvikle og eksekvere salgsstrategien for Business Events, herunder pipeline, nysalg og gensalg
  • Opsøgende salg og relationssalg til virksomheder, organisationer, bureauer og øvrige arrangører
  • Udarbejde oplæg og tilbud, føre forhandlingerne og indgå kontrakterne
  • Budgettering, forecast og løbende opfølgning på de kommercielle mål
  • Projektledelse (planlægning og afvikling) for det enkelte arrangement
  • Vælge, forhandle og koordinere de rette leverandører og samarbejdspartnere
  • Være til stede under afviklingen og sikre, at arrangementet leveres som aftalt
  • Udvikle nye koncepter, ydelser og arbejdsgange, der styrker forretningen

Kvalifikationer

  • Solid og dokumenteret erfaring med planlægning og afvikling af større konferencer, firmafester og/eller lignende arrangementer.
  • Baggrund fra eventbureau, incoming agent, DMC, konferencecenter, hotel eller tilsvarende venue
  • Dokumenterede kommercielle resultater fra både opsøgende salg og salg til eksisterende kunder
  • Sikker hånd med kalkulation, tilbudsgivning og budgetstyring
  • Et velfungerende netværk blandt danske virksomheder, bureauer og leverandører
  • Forståelse for teknisk og praktisk setup, herunder lys, lyd, AV og catering på et niveau hvor du kan tale leverandørernes sprog
  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale

Din profil

  • Du er lige stærk i mødet med kunden og bag scenen på afviklingsdagen
  • Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og mister aldrig overblikket, når programmet skrider
  • Du bygger loyale og langvarige relationer til kunder, leverandører og kolleger
  • Du er en udpræget holdspiller, der trives med sparring og fælles ansvar for resultatet
  • Du trives i et miljø, hvor fælles indsats kulminerer i store oplevelser på aftener og i weekender.

Du tilbydes en attraktiv lønpakke inklusive pensionsordning.

Yderligere information

TN Hospitality Advisors varetager rekrutteringen til denne stilling, og al henvendelse skal rettes hertil. Send dit CV og en kort ansøgning, gerne vedlagt et portrætfoto. JOMP.dk - Hospitality Jobs behandler ansøgningerne løbende, så vent ikke med at søge. Spørgsmål til stillingen kan rettes til Lone Møller på mobil 2446 9064.

JOMP.dk - Hospitality Jobs glæder sig til at høre fra dig.


Om K.B. Hallen
K.B. Hallen er Københavns ikoniske og legendariske venue, som siden indvielsen af Kong Christian X i 1938 har været Københavns førende arena for koncerter, kultur og events.

Efter den altødelæggende brand i 2011 genåbnede den nye K.B. Hallen i 2019 som Københavns topmoderne og fleksible koncert- og multifunktions venue, der danner ramme om koncerter og shows for op til 4.700 gæster, konferencer for op til 3.000 gæster, fester med siddende middag for op til 1.800 spisende samt en lang række andre events.

K.B. Hallens unikke arkitektur, fremragende akustik og moderne faciliteter skaber rammer, hvor de optrædende inspireres til ekstraordinære præstationer og hvor både artister, arrangører og gæster får oplevelser for livet.

K.B. Hallen drives af operatørselskabet Arena Management Cph A/S, som er en del af den førende internationale ticketing- og live entertainment koncern CTS Eventim.

Læs mere om K.B. Hallen på kbhallen.dk

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn JOMP.dk - Hospitality Jobs
Location Icon
Adresse 2000 Frederiksberg
Calendar Icon
Kontaktperson Lone Møller
phone Icon
Telefon 24469064
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2000 Frederiksberg

Se større kort