Er du rolig af natur og hviler i dig selv? Kan du lide at arbejde i faste dagvagter i et roligt miljø med høj faglighed? Så mangler Kajsa dig som hendes nye 1:1 person.
Hjemmet
Kajsa bor i et dejligt kvarter i Kastrup sammen med sine forældre og to søskende. De bor i en villa, hvor Kajsa har egen elevator op til sin egen specialindrettede afdeling med et værelse og badeværelse. Værelset er superhyggeligt indrettet og med plads til alt hvad der er brug for i løbet af en vagt.
Om Kajsa
Kajsa er 24 år gammel, men er meget lille af statur grundet væksthæmning og har et minimalt funktionsniveau grundet hjerneskade. Hun har intet sprog og stort set ingen nonverbal kommunikation og har flere daglige epileptiske anfald. Kajsa har brug for hjælp til alle dagligdagens gøremål, men har samtidig brug for megen hvile og søvn.
Om Jobbet
Når man møder ind om morgenen, er Kajsa som regel sovende i sin seng. Man starter derfor med de faste morgenrutiner som sondemad, morgenpleje og øjendråber.
Faste arbejdsopgaver i løbet af dagen er blandt andet:
- Overvågning og registrering af anfald
- Sikring af frie luftveje, da hun i perioder har meget sekret
- Øjendryp
- RIK og stiks af urin
- Massage og udstrækning
- Væske i sonde
- Medicin
- Vending og lejring
- Mindre praktiske opgaver
Om dig
Du skal være nærværende. Det er vigtigt, at du er ”duftneutral”, da stærke dufte kan give anledning til epileptiske anfald. Du skal have et solidt fagligt overblik og meget gerne erfaring med epilepsi. Du skal samtidig have et godt blik for struktur og være fleksibel, da holdet er gode til at dække ind og hjælpe hinanden med vagter under ferier og sygdom.
Vagterne
Vagterne er 12-timers vagter og ligger fra kl. 07.00-19.00, og du vil blive fastansat på 24 timer om ugen i gennemsnit. Opstart snarest.
Der vil muligvis være flere timer at få i dagvagter, som ligger fra kl. 07.00-19.00, og vagter under sygdom og ferie.
Olivia Danmark
Som medarbejder hos Olivia Danmark passer Olivia Danmark på dig. I stillingen bliver du en del af et team, der holder af hinanden og løfter i flok.
Du får også:
- Fast rulleplan over 6 uger
- Overenskomst med FOA eller DSR, alt efter hvilken uddannelse du har
- En fast områdeleder
- Møder med dine kolleger og områdeleder flere gange om året
Ansøgning og kontakt
Olivia Danmark kalder løbende til samtale og ansætter, når Olivia Danmark har det rette match. Så send gerne din ansøgning i dag. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Sarah Hupfeld: 61 10 53 13.
Olivia Danmark ser frem til at høre fra dig.