Vil du være HR-partner og bruge din HR-faglighed til at understøtte Røde Kors’ arbejde – både i Danmark og internationalt?
Du bliver en del af HR og Service, der arbejder med alle led inden for HR-området. Røde Kors sørger for rekruttering, ansættelse, tilknytning, organisations- og medarbejderudvikling, ledelsesudvikling, og at fratrædende kolleger forlader Røde Kors som gode ambassadører for det humanitære arbejde. HR har den samlede organisation i fokus og stræber efter at sikre en attraktiv arbejdsplads med mulighed for personlig udvikling, høj trivsel, et godt arbejdsmiljø og fleksibilitet.
HR supporterer landskontoret, de store foreningsafdelinger og Røde Kors' internationale landekontorer i Afrika, Asien, Europa/Mellemøsten. Som Røde Kors' nye HR-partner bliver du ansat i afdelingen for HR og Service med 32 medarbejdere og bliver en del af sektionen HR Personale, der tæller 11 kolleger med forskellige fagligheder.
Hos Røde Kors bidrager alle til, at der er et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab. Du bliver altså en del af et stærkt og engagerende fællesskab.
Dine arbejdsopgaver
HR er alsidig, og du skal trives med at arbejde både strategisk og understøttende i ledelsesrummet. Dit fokus bliver at være personalejuridisk sparringspartner for lederne både på det internationale område og for ledere på landskontoret i Danmark.
Du skal blandt andet varetage følgende opgaver:
- Rådgivning af ledere inden for arbejds- og ansættelsesret både på det nationale og internationale område.
- Fortolkning af overenskomster, lokalaftaler, Terms and Conditions mv. samt dialog med tillidsrepræsentanter.
- I samarbejde med Røde Kors' udviklingspartnere at understøtte ledelseskraften og organisationsudviklingen i de afdelinger, der bliver dit ansvarsområde.
- Ansvarlig for at sikre compliance på Røde Kors’ kontrakter både på det nationale og internationale område.
- Udarbejdelse af politikker og vedligeholdelse af personalehåndbog med fokus på det internationale perspektiv mv.
- Håndtering af konkrete personalesager - evt. i samarbejde med Dansk Erhverv.
- HR-projekter.
Din profil
Du kan din personalejura og kender værdien af at have styr på proces og detaljer. Du ved af erfaring, hvordan du giver god ledelsessparring, udfordrer og understøtter balanceret og kvalificeret.
- Du har en stærk HR-faglighed og bringer den i spil til brugbare løsninger.
- Du er god til at opbygge relationer, og du formår at lytte og skabe tillid omkring din person og faglighed.
- Du er effektiv med stor kapacitet og kan navigere i kompleksitet og deadlines.
- Du har flere års erfaring inden for HR.
- Du har erfaring med HR-projektstyring.
Det er vigtigt, at du er flydende på dansk og engelsk, og at du har erfaring med ansættelse af udenlandske medarbejdere. Har du ikke, vil Røde Kors dog gerne høre fra dig alligevel, hvis du har de personlige og faglige kompetencer, der matcher ovenstående.
Røde Kors tilbyder
En spændende stilling på 37 timer om ugen i en organisation, som redder liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer i verden. I Danmark skaber Røde Kors fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv. Et arbejde, der giver mening for mange. Det motiverer og forpligter på samme tid.
Der er rig mulighed for både selvstændighed, udvikling, alsidighed, fagligt samarbejde og sparring, og du vil indgå i en dygtig kollegakreds med højt engagement og godt humør.
Røde Kors tilbyder dig et fleksibelt arbejdsliv med mulighed for hjemmearbejde. Løn- og ansættelsesvilkår følger Røde Kors i Danmarks fællesoverenskomst med AC og HK, afhængigt af erfaring og uddannelsesniveau.
Røde Kors opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, alder, funktionsvariation, etnisk oprindelse, uddannelsesretning eller anden baggrund.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for HR Personale, Jette Kayerød Christensen på tlf. 53 65 15 87. Du kan læse mere om Røde Kors på www.rodekors.dk.
Tiltrædelse den 1. december 2026 eller snarest muligt.
Upload ansøgning og CV senest mandag d. 26. oktober 2026, kl. 12.00. Røde Kors forventer at holde første samtaler tirsdag den 27. oktober og anden samtaler onsdag d. 28. oktober 2026.