Jurastuderende til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds departement

Søger du et studierelevant job i et spændende fagligt miljø? Få en central rolle som jurastuderende i Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds departement.

Jurastuderende til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds departement

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger to dygtige og ambitiøse jurastuderende til et nyt studenterteam i kontoret Jura og HR. Kontoret er juridisk sparringspartner og rådgiver i sager, som behandles i departementets øvrige kontorer. Kontoret har bred kontakt til ministeriets to styrelser og eksterne samarbejdspartnere.

Kontoret beskæftiger sig med en bred vifte af juridiske retsområder, herunder bl.a. statsret, forvaltningsret, EU-ret og strafferet. Kontoret er desuden ansvarlig for styring og behandling af departementets aktindsigtssager i tæt samarbejde med departementets øvrige kontorer. Derudover behandler kontoret klager over underordnede myndigheders sagsbehandling og afgørelser, herunder aktindsigtsafgørelser, og har dermed en central rolle i sikringen af ensartet og korrekt praksis på ministerområdet.

Hvad er dine opgaver?

Som juridisk studentermedhjælper vil du stifte bekendtskab med vigtige politiske beslutningsprocesser i et stærkt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet altid er i højsædet.

Arbejdet varierer, men består bl.a. i at bistå med udarbejdelse af notater, juridisk kildesøgning, konkret sagsbehandling, herunder i forbindelse med aktindsigtssager, og overvågning af verserende sager ved EU-Domstolen med henblik på ministeriets interessevaretagelse og at afgive skriftlige eller mundtlige indlæg før domsafsigelsen.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med øvrige jurastuderende og kontorets jurister om de mange forskellige og udfordrende juridiske opgaver. Du kan også indgå i samarbejde med ministeriets øvrige kontorer.

Hvem er du?

Du er jurastuderende og har et højt fagligt niveau. Du er motiveret for at arbejde med bl.a. forfatningsret, forvaltningsret og EU-ret. Du har gennemført første år på jurastudiet.

Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedhjælper.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø lægger derudover vægt på, at du:

  • kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt.
  • er initiativrig og opsøgende.
  • er hjælpsom og åben for at løse mange forskellige typer af opgaver.
  • er god til at samarbejde og søge sparring, når det er relevant.
  • er engageret og dedikeret i dit arbejde og har lyst til at lære og udvikle dig.
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftaler for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Stillingen er på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tager højde for, at du skal passe dit studie, og at der vil være eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Martin Buss Frederiksen på telefon 20 31 65 13.

Læs mere om Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd på www.mgtp.dk.

Sådan søger du

Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksamener (inklusive karakterer) samt eventuelle referencer senest torsdag den 24. september 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Opgaveløsning kan indgå som en del af rekrutteringsprocessen.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø glæder sig til at modtage din ansøgning.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Deltid, Studentermedhjælper
Calendar Icon
Virksomhedens navn Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Location Icon
Adresse Holmens Kanal 22, 1060, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Martin Buss Frederiksen
phone Icon
Telefon 20 31 65 13
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Holmens Kanal 22, 1060, København K

Se større kort