Klar til arbejdsdage med hulmursisolering og loftisolering, gangbroer og vindstop? Og går du op i at gøre tingene ordentligt – også når ingen kigger?
Bliv en del af Dansk Isolering. Dansk Isolering Sjælland ApS vokser – og har nu brug for en ny kollega.
Hos Dansk Isolering Sjælland ApS får du:
- fleksibel tilrettelæggelse af din arbejdstid
- nyere biler og isoleringsmaskiner, der er blandt markedets bedste
- et arbejde med løsuld/granulat, der ikke klør som almindelige isoleringsbatts.
Velkommen til Dansk Isolering
Dansk Isolering er specialist i bl.a. isolering af lofter og hulmure og har afdelinger i både Jylland og på Sjælland. Dansk Isolering Sjælland ApS har arbejdet med isolering siden 2008 og blev i 2023 igen kåret til Årets Isolatør.
Din base bliver afdelingen i Hedehusene, som betjener det sjællandske marked. I det daglige løser du de mindre isoleringsopgaver alene, mens de større opgaver typisk klares sammen med 1-2 kolleger.
Du får isoleringen helt på plads i Storkøbenhavn og Nordsjælland
Din primære opgave bliver at isolere lofter og hulmure med isoleringsmaskiner. Du kommer rundt til forskellige kunder og arbejder med både de klassiske isoleringsopgaver og de praktiske opgaver omkring dem.
Du kommer fx til at:
- isolere hulmure og lofter med løsuld/granulat og isoleringsmaskiner
- opbygge gangbroer og montere vindstop
- montere loftlemme
- isolere skunkrum
Få gode vilkår hos Dansk Isolering Sjælland ApS
Dansk Isolering Sjælland ApS går op i, at medarbejderne har det godt. Derfor får du fleksible arbejdstider – dog starter mange af dine dage kl. 7 hos kunden. Du får også konkurrencedygtig løn med pension, feriepenge og SH-betaling efter overenskomst med Dansk Byggeri.
Hvem er du?
Med din faglige stolthed går du op i at levere et ordentligt stykke arbejde og springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Som person er du glad, venlig og servicemindet, samtidig med at du er mødestabil, troværdig og fleksibel.
Derudover forestiller Dansk Isolering Sjælland ApS sig, at du:
- har erfaring med isoleringsarbejde og/eller tømrer- eller murerarbejde
- har kørekort B
- gerne har trailerkørekort (BE) – ellers betaler Dansk Isolering Sjælland ApS for det
- eventuelt har truckkort, men det er ikke et krav.
Interesseret?
Så send Dansk Isolering Sjælland ApS en beskrivelse af dig selv og dine kvalifikationer eller ring til Thomas på 53 66 04 86.
Dansk Isolering Sjælland ApS glæder sig til at høre fra dig.