Intern sælger/Back office-medarbejder med teknisk indsigt

Har du teknisk snilde og flair for salg? SISO A/S søger en intern sælger/back office-medarbejder til deres succesfulde eksportteam. Tag del i en international hverdag.

Intern sælger/Back office-medarbejder med teknisk indsigt

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

SISO A/S er en veldrevet danskejet grossistvirksomhed, der har specialiseret sig i at være underleverandør af beslag til møbelindustrien. SISO A/S har mere end 70 års erfaring på området og er godt indarbejdet på en lang række markeder. SISO A/S er meget internationalt orienteret i såvel leverandørvalg som i kundeorientering – mere end 90 % af salget er eksport.

SISO A/S's fornemste opgave er at følge markedet og tilpasse produktsortimentet til kundernes behov. Der lægges derfor stor vægt på en tæt dialog med kunderne – samt kvalitet i såvel rådgivning som i produkter og løsninger.

SISO A/S er inde i en sund udvikling. Der er 30 medarbejdere i virksomheden – og SISO A/S søger en intern sælger, som skal assistere en af SISO A/S's travle eksportsælgere, der har ansvaret for Skandinavien og Italien.

Dine arbejdsopgaver…

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Dagligt driftsansvar for udvalgte kunder på de respektive markeder
  • Ordrebooking og -registrering
  • Telefonisk rådgivning, salg og servicering af kunder, agenter og distributører
  • Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
  • Vedligeholdelse af kundedatabase
  • Udarbejdelse og gennemførelse af direct mail-kampagner
  • Fungere som fuld back-up for eksportsælgeren i forbindelse med rejser, ferie og andet fravær
  • Ved behov assistere SISO A/S's shipping-afdeling med booking af forsendelser i forbindelse med ferie og sygdom
Dine kvalifikationer…

Du har en handelsmæssig baggrund eller muligvis en teknisk indgangsvinkel til jobbet – gerne fra møbel-, beslag-, låse- eller glasbranchen. Du har flair for tekniske løsninger.

Det forventes, at du både kan tale og skrive dansk og engelsk på forhandlingsniveau samt forstår de skandinaviske sprog.

Du er vant til at have kundekontakt og yde kunderne den bedste mulige service. Det er vigtigt, at du kan afdække kundebehov og rådgive om løsninger – og at du kan kommunikere på alle niveauer.

Som person er du udadvendt og resultatorienteret – og det er afgørende, at du besidder et vist drive.

Det skal falde dig naturligt at arbejde selvstændigt, struktureret og ansvarsfuldt med dine opgaver.

SISO A/S er kendetegnet ved samarbejde – så du skal være indstillet på at dele dine erfaringer og din viden med andre.

Du tilbydes…

Du tilbydes et spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder. Der er gode muligheder for at præge jobbet, og du får indflydelse på salgsproces og markedsbearbejdning.

Det er en mindre organisation, hvor det er naturligt, at der er en åben og uformel omgangstone.

Der er en unik og omfattende produktportefølje, og der lægges stor vægt på, at medarbejderne har et indgående produktkendskab og en faglig stolthed.

Interesseret i jobbet?

Er du interesseret i jobbet, er du velkommen til at sende SISO A/S en ansøgning og dit CV pr. e-mail.

SISO A/S's e-mailadresse er: david.perelman@siso.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte eksportsælger Morten Johansen på tlf. 45950936.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 11.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn SISO A/S
Location Icon
Adresse Mileparken 11, 2740, Skovlunde
Calendar Icon
Kontaktperson David Perelman
Email Icon
Email david.perelman@siso.dk
phone Icon
Telefon 45830900
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Mileparken 11, 2740, Skovlunde

Se større kort