Ingeniørpraktikant til Spors egenprojektering

Er du ingeniørstuderende med lyst til at præge fremtidens jernbane? Banedanmark søger en ingeniørpraktikant til sporprojektering.

Ingeniørpraktikant til Spors egenprojektering

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med projektering af jernbanen, så søger Banedanmark lige nu en ingeniørstuderende til Spors team for egenprojektering.

Banedanmark søger en motiveret ingeniørpraktikant til området Projektering & Normer i sektionen Spor & Tværgående projekteringsledelse.

Som praktikant i Spors team for egenprojekterende, får du mulighed for at prøve kræfter med sporprojektering på forskellige typer af baneprojekter. Teamet består af ingeniører og tekniske designere, som er fordelt på Banedanmarks kontorer i Aarhus C og København. Du vil blive tilknyttet én af lokationerne, afhængig af din bopæl.

En alsidig hverdag med fokus på sporprojektering

Gennem dit praktikforløb vil du arbejde med forskellige opgaver inden for sporprojektering. Dine arbejdsopgaver kan bl.a. omfatte:

  • Projektering af spor tracéer, herunder sporets linjeføring og længdeprofil
  • Udarbejde fritrumskorridorer
  • Lave udtræk fra 3D modeller, herunder udtræk af faktiske tværsnit
  • Udarbejde skematiske sporplaner
  • Bidrage til tegningsproduktion for sporprojekter
En tryg og fagligt udbytterig start

Du bliver tilknyttet en fast praktikantvært, som vil sørge for, at du får den nødvendige oplæring. Sammen vil Banedanmark sørge for, at du får et trygt og fagligt udbytterigt praktikforløb. Du vil indgå i en hverdag præget af høj faglighed, videndeling og gode kolleger.

Hvem er du?
  • Du er i gang med en uddannelse som ingeniør inden for byggeri, anlæg eller infrastruktur og har lyst til at lære jernbanesektoren at kende
  • Du har kendskab til Bentleys software, gerne Open Roads Designer og/ eller Open Rail Designer
  • Du trives i en vekslen mellem at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Du bringer gerne ny viden og friske perspektiver i spil i Banedanmarks daglige arbejde
Løn- og ansættelsesvilkår

Praktikperioden er 20 uger (100 arbejdsdage) med forventet opstart 1. februar 2027.

Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen. Du får løn under praktikperioden, efter gældende praktikaftale med IDA.

Det er en forudsætning, at du er ingeniørstuderende og at du kan transportere dig til arbejdsstedet.

Arbejdsstedet er på ét af Banedanmarks kontorer i hhv. Aarhus eller København, som har følgende adresser:

Aarhus: Thomas Koppels Gade 239A, 8000 Aarhus C

København: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte Teamleder Katrine Steenbach på tlf. 2127 3787.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte Banedanmarks personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Praktik
Calendar Icon
Virksomhedens navn Banedanmark
Location Icon
Adresse Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577, København V
Calendar Icon
Kontaktperson Katrine Steenbach
Email Icon
Email banedanmarkpersonale@BANE.dk
phone Icon
Telefon 2127 3787
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577, København V

Se større kort