Ingeniører Uden Grænser er i udvikling. Organisationen vokser i både aktivitet, ambitioner og kompleksitet, og derfor søger Ingeniører Uden Grænser nu to koopterede bestyrelsesmedlemmer, der kan bringe nye kompetencer, perspektiver og netværk ind i bestyrelsen.
Profil 1: International og politisk gennemslagskraft
Ingeniører Uden Grænser søger en profil med erfaring fra international udvikling, NGO-verdenen, humanitære indsatser, internationale organisationer eller myndigheder, og med forståelse for politiske processer og interessevaretagelse.
Profil 2: Partnerskaber og økonomisk fundament
Ingeniører Uden Grænser søger en profil med erfaring fra virksomhedssamarbejde, strategiske partnerskaber, fundraising, fonde, filantropi eller forretningsudvikling.
Praktisk
Bestyrelsesarbejdet er ulønnet. Bestyrelsen mødes cirka hver anden måned i København, og der forventes en arbejdsindsats på cirka 5–10 timer mellem møderne.
Ansøgninger, bestående af en kort motivation og CV, skal sendes senest søndag den 22. november. Ingeniører Uden Grænser holder samtaler løbende, så det anbefales at sende ansøgningen i god tid. Den endelige udpegning forventes at ske senest den 9. december 2026.
Hvis man har spørgsmål til organisationen, er man velkommen til at besøge Ingeniører Uden Grænsers hjemmeside iug.dk eller at tage kontakt til Ingeniører Uden Grænser.