Brænder du for hjemløseområdet og Housing First? Så søger Trancit en ICM-bostøttemedarbejder til at dække Storkøbenhavn – primært Tårnby.
Trancit – Center for Housing First søger en ny ICM-kollega til Trancits opgaver i Storkøbenhavn – primært Tårnby til en start.
ICM-metoden er evidens- og manualbaseret, og det er vigtigt, at du er indstillet på at arbejde efter denne metode og med målgruppen for ICM.
Din primære opgave som ICM-medarbejder er at stabilisere borgerens boligsituation og tilrettelægge bostøtten så motiverende som muligt for borgeren.
Indsatsen leveres efter lov om Social Service § 85a.
Stillingen er på 30 timer per uge med tiltrædelse hurtigst muligt.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Levere løbende bostøtte til fem-syv borgere efter Housing First-tilgangen og den specialiserede bostøttemetode ICM.
- Samarbejde med alle relevante aktører, både offentlige og private.
- Sammen med borgeren udarbejde ICM-handleplaner og tilrettelægge indsatsen, som skal bygge på borgerens tro, håb og ønsker.
- Skriftlig dokumentation af indsatsen, jævnfør Trancits metodemanual.
Kompetencer:
- Har en socialfaglig grunduddannelse på bachelorniveau.
- Har en åben og direkte kommunikationsform samt gode samarbejdsevner.
- Kan lide at have travlt og fungerer godt i en udfordrende og uforudsigelig arbejdsdag.
- Er god til at formulere dig skriftligt og kan anvende elektronisk journalisering.
- Kan arbejde selvledende og selvtilrettelæggende.
- Har erfaring med bostøtteopgaver og at arbejde i borgerens hjem.
- Har generel viden om de kommunale rammevilkår, herunder den kommunale lovgivning (SEL, LAB, Forvaltningsloven med mere).
- Er ressourceorienteret, inddragende, nysgerrig og ser muligheder i løsningen af opgaverne.
- Har erfaring med at arbejde opsøgende med hjemløse eller andre udsatte mennesker.
Trancit tilbyder:
- Uddannelse i Housing First-tilgangen og den specialiserede bostøttemetode ICM.
- Et job med høj grad af selvstændighed i opgavetilrettelæggelsen.
- Gode udviklingsmuligheder i et tæt og spændende tværfagligt samarbejde og team.
- En arbejdsplads, hvor nytænkning, progressivitet og professionalisme tages alvorligt.
- Metodesupervision to gange om måneden, hvor deltagelse er obligatorisk/påkrævet.
- Tre-fire årlige undervisningsdage inden for Housing First og ICM-metoden, som er obligatoriske.
Arbejdstiden er fleksibel, og som udgangspunkt ligger arbejdet i tidsrummet 8.00 – 18.00.
Da der vil være kørsel i forbindelse med jobbet, skal du have egen bil til rådighed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter individuel aftale.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om jobbet, kan du kontakte ICM-medarbejder Anders Bartholomæusen på telefon 25 94 10 09 eller projektkoordinator Torben Jacobsen på telefon 25 94 05 51.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og Trancit behandler derfor ansøgningerne løbende.
Trancit gør en forskel for socialt udsatte ved at sikre rette hjem og støtte – i fællesskab.