Comwell Copenhagen Portside er i gang med at etablere Comwells egen housekeepingafdeling. Comwell søger lige nu engagerede og servicemindede kollegaer, der vil være med til at sikre høj kvalitet og god service hver dag.
Hvad enten du søger fuldtid, deltid eller fleksible vagter, så er dette måske noget for dig. Comwell søger housekeepere til både dag, aften, weekend og nat.
Dette er en unik mulighed for at blive en del af et nyt setup, hvor du kan være med til at forme arbejdsgange, teamkultur og serviceniveauet fra starten.
50 års erfaring
Comwell er en hotelkæde bestående af 16 hoteller i Danmark og to i Sverige. Derudover driver Comwell venuestederne Centralværkstedet og Smedien midt i Aarhus. Comwells hoteller har hver deres særpræg, stemning og atmosfære. Én ting har de dog alle til fælles – nemlig det gode værtskab, service og professionelle personale.