Hjælper søges til Johanne på 15 år – Søborg | Handicapformidlingen

Er du den rette hjælper til Johanne på 15 år i Søborg? Bliv en del af et fast team og gør en forskel i hverdagen.

Hjælper søges til Johanne på 15 år – Søborg | Handicapformidlingen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Johannes' beskrivelse:

Jeg hedder Johanne, er 15 år og har muskelsvind (kongenit myopati). Jeg sidder i kørestol, men er kognitivt alderssvarende og god til at fortælle, hvad jeg har brug for hjælp til i hverdagen.

Jeg er en glad og energisk pige, som elsker at komme ud og opleve ting, når muligheden er der – blandt andet weekendture og lejre med Muskelsvindfonden, ferier med familien og andre hyggelige aktiviteter i hverdagen samt i weekenderne. Jeg bor i et hus i Søborg sammen med mine forældre, søskende og min kat.

Jeg har brug for hjælp til almindelige dagligdags opgaver som personlig pleje, toiletbesøg, påklædning og lignende. Hjælpen sker i samråd med mig, og derfor er det vigtigt, at der er god kommunikation.

Derudover har jeg brug for hjælp ved aktiviteter som svømning. Jeg har lidt gå-funktion og skal derfor ikke løftes i det daglige. Jeg har behov for hjælp til vendinger om natten, og nattevagterne er derfor vågne.

Beskrivelse af hverdagen og hjælperrollen:

Der søges en ufaglært hjælper til at blive en del af Johannes' faste team. I skoletiden skal hjælperen opholde sig uden for klasselokalet og bliver tilkaldt ved behov.

Det forventes, at hjælperen optræder professionelt, og at hjælperen kan indgå i større forsamlinger, men også evner at trække sig tilbage.

Ved udflugter deltager hjælperen og hjælper Johanne i praktiske situationer, eksempelvis ved transport med S-tog. I mange tilfælde skal hjælperen kunne køre Johannes' bil i forbindelse med aktiviteter. Opgaven indebærer blandt andet brug af billift samt fastspænding af kørestol. Der er en handicapbil til rådighed med automatgear, der bruges ved behov.

Det er vigtigt, at du er nysgerrig, spørger ind til dagens planer og trives med at arbejde tæt sammen med Johanne og familien.

Der søges en hjælper som:

  • Er ufaglært.
  • Kan tage vagter både i hverdage og weekender.
  • Skal kunne se sig selv træde til ved sygdom, ferie eller andet behov i teamet.
  • På sigt skal hjælperen kunne se sig selv arbejde i 12-timers vagter.
  • Trives med tæt samarbejde med både Johanne og familien.
  • Kan underholde sig selv, når der ikke er behov for hjælperen.
  • Har lyst til at være en del af et fast team over længere tid.

Arbejdstider – 3-ugers rul:

  • Uge 1:
    • Tirsdag 07:30-16:00
    • Torsdag 07:30-16:00
    • Fredag 07:30-16:00
    • Søndag 22:30-07:30
  • Uge 2:
    • Torsdag 07:30-16:00
    • Fredag 07:30-16:00
    • Lørdag 09:00-22:30
    • Søndag 22:30-07:30
  • Uge 3:
    • Tirsdag 07:30-16:00
    • Torsdag 07:30-16:00
    • Fredag 07:30-16:00

Herefter starter vagtrullet forfra.

KVALIFIKATIONER:

  • Har kørekort.
  • Er ansvarsbevidst og stabil.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Er rolig, moden og nærværende.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 19.10.2026 eller hurtigst muligt derefter.
  • Deltid: 33 timer pr. uge.
  • Sidste frist for ansøgning: 02.10.2026.
  • Afholdelse af samtaler: Løbende.
  • Handicapformidlingen forbeholder sig retten til at fjerne jobopslaget før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.
  • Hvis der ikke er givet svar inden sidste frist, må kandidaterne gå ud fra, at stillingen er besat til anden side.
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen.

LØN:

Hos den pågældende borger aflønnes hjælperen efter stedtillæg 4 i henhold til gældende takstblad.

KONTAKT:

Interesserede kandidater, der ønsker at søge den ledige stilling, bedes sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen – gerne med et billede af dig selv. Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til konsulent Mia Rasmussen på telefon 71 99 08 94 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.

HANDICAPFORMIDLINGEN:

Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør og specialist på området. Læs mere på Handicapformidlingens hjemmeside.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 2.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 17.9.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Handicapformidlingen
Location Icon
Adresse 2860 Søborg
Calendar Icon
Kontaktperson Mia Rasmussen
phone Icon
Telefon 71 99 08 94
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2860 Søborg

Se større kort