Hardwareudvikler med fokus på FPGA-design og kodeudvikling

Er du en erfaren hardwareudvikler med passion for FPGA-design og kodeudvikling? NTP Technology A/S i Gentofte søger dig til at udvikle fremtidens lydprodukter.

Hardwareudvikler med fokus på FPGA-design og kodeudvikling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at udvikle næste generation af elektronikprodukter til højkvalitets lydproduktion inden for livemusik, musikindspilning og filmproduktionsapplikationer?

NTP Technology A/S søger:

  • Hardwareudvikler med fokus på FPGA-design og kodeudvikling.

Som hardwareudvikler hos NTP Technology A/S deltager du i hele udviklingsforløbet – fra koncept og specifikation til test, validering og overgang til produktion.

Opgaverne i teamet vil samlet set være udvikling af elektronikkredsløb og audioprocessering baseret på FPGA-platforme og Embedded ARM-processorer, analogt kredsløbsdesign til A/D- og D/A-konvertering samt generelt apparatdesign.

Der vil være et stort fokus på produktsynergi og genbrug på tværs af løsninger, EMC samt dokumentation af design og test.

Du bliver en del af et team, hvor faglighed, kvalitet og kontinuerlig udvikling af kompetencer er centrale elementer i hverdagen med tæt teknisk sparring og samarbejde i projekt- og udviklingsfasen.

Du kan arbejde både detaljeret og med helikopterperspektiv og ser dokumentation som en naturlig del af professionelt udviklingsarbejde.

Dit primære fokus er design og udvikling af FPGA-kredsløb samt VHDL/Verilog-kode.

Du indgår i arbejdet omkring softwarefunktionalitet i tæt sparring med softwareteamet og bidrager til robuste og gennemtestede løsninger.

NTP Technology A/S forestiller sig, at du:

  • Har mere end 5-10 års solid og relevant erfaring som FPGA-programmør.
  • Er uddannet som diplom-, akademi- eller civilingeniør.
  • Har erfaring med VHDL eller Verilog-programmering til Intel og/eller Xilinx FPGA.
  • Har erfaring med at udvikle FPGA-designs, der indgår i tæt relation med produktets hardware og software.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til Embedded ARM-processorplatforme.
  • Har kendskab til Ethernet-teknologi.

NTP Technology A/S tilbyder:

  • Deltagelse i teknisk komplekse og langsigtede udviklingsprojekter.
  • En rolle med høj faglig indflydelse og ansvar.
  • Et udviklingsmiljø med tydeligt fokus på faglighed, videndeling og løbende kompetenceudvikling.
  • Er du interesseret?

NTP Technology A/S har til huse i Gentofte i Københavnsområdet, hvor NTP Technology A/S har alle funktioner samlet i forhold til udvikling, supply chain, montage, test og samling, salg/marketing og finans.

Skal du med på holdet?

Du tilbydes en spændende stilling i en velkonsolideret virksomhed i vækst med dygtige kollegaer og med gode muligheder for personlig udvikling samt en lønpakke efter kvalifikationer.

Hvis du kan se dig selv som en del af dette stærke faglige miljø, så opfordrer NTP Technology A/S dig til at ansøge!

Send din ansøgning og dit CV i dag på email til udviklingsing@ntp.dk.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingschef, Jeppe Sørensen på +45 45 96 88 88 eller COO Mikael Vest på +45 45 96 88 80, som står klar til at hjælpe dig.

Ansøgningsfrist er den 28. august, og kandidater bliver vurderet løbende, så tøv ikke med at tage fat i NTP Technology A/S eller søge stillingen.

Om NTP Technology A/S

NTP Technology A/S, med brandet DAD – Digital Audio Denmark (digitalaudio.dk) – designer, producerer og markedsfører unikke lydinterfaces, der benyttes til professionel musikredigering og -produktion.

NTP Technology A/S's kunder er typisk musikstudier og livemusik-venues, hvor NTP Technology A/S samarbejder med nogle af de største navne inden for livemusik og koncerter, musikproduktion samt post-produktionsstudier i relation til film- og videoproduktion.

NTP Technology A/S (ntp.dk) er en del af Dan Technologies A/S, en international koncern med hovedkontor i Gentofte, der koordinerer koncernens globale aktiviteter.

Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, England, Spanien, Portugal og Vietnam.

Koncernen er blandt de globalt førende leverandører af tekniske løsninger inden for radio, tv, web, post-production samt tele- og satellitkommunikation, såvel som turnkey medieløsninger til broadcastindustrien, offentlige/private virksomheder og institutioner.

Koncernen har i dag mere end 155 ansatte fordelt på koncernens forskellige lokationer.

Yderligere information findes på www.dantechnologies.com.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn NTP Technology A/S
Location Icon
Adresse Nybrovej 99, 2820, Gentofte
Calendar Icon
Kontaktperson Jeppe Sørensen
Email Icon
Email udviklingsing@ntp.dk
phone Icon
Telefon +45 45 96 88 88
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Nybrovej 99, 2820, Gentofte

Se større kort