Gør en forskel for mennesker udsat for stalking - bliv telefonrådgiver!

Grib muligheden for at gøre en reel forskel for stalkingudsatte. Dansk Stalking Center søger telefonrådgivere, der kan tilbyde konkret hjælp og et lyttende øre til mennesker i sårbare situationer.

Gør en forskel for mennesker udsat for stalking - bliv telefonrådgiver!

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Bliv frivillig telefonrådgiver i Dansk Stalking Center og hjælp mennesker udsat for stalking.

Mennesker udsat for stalking står ofte i sårbare livssituationer, hvor det kan være svært at finde hoved og hale i, hvordan de bedst kan bearbejde deres omstændigheder. Som rådgiver hjælper du med helt konkrete råd. Du er også et lyttende øre, der støtter op om de svære situationer, mange af disse mennesker står i.

Op til 100.000 mennesker bliver stalket hvert år. Dansk Stalking Center arbejder for at hjælpe alle disse mennesker med at håndtere stalkingen og bearbejde de psykiske og fysiske konsekvenser.

De stalkingudsatte, der møder Dansk Stalking Centers frivillige i telefonrådgivningen, siger blandt andet:

»Jeg har fået råd og vejledning i at samle beviser. Jeg talte med den sødeste kvinde, der gav sig god tid og fortalte mig ting om stalking, som jeg ikke vidste. Den følelse hun gav mig – følelsen af ikke at være alene, og at der er nogen, der gerne vil hjælpe, lytte og støtte mig – var så »befriende«. Jeg har fundet ud af, at min frygt, mine spekulationer og tanker er helt normale og naturlige, når man bliver stalket« (Stalkingudsat)

Hvad får du ud af at blive frivillig?

  • Grundig oplæring i stalking, it og sikkerhed samt relevant lovgivning.
  • Løbende erfaring med stalkingudsatte, pårørende og fagpersoner samt rådgivning og samtaleteknikker.
  • Mulighed for at arbejde som fjernrådgiver eller på Dansk Stalking Centers kontor i København eller i Aarhus.
  • Mulighed for at bruge dine kompetencer til at forbedre vilkårene for en sårbar gruppe.
  • Erfaring med rådgivning af stalkingudsatte, pårørende og fagpersoner.
  • Uddannelse og oplæring som rådgiver inden for psykologi, etik, jura, risikovurdering, rådgivning og samtaleteknik.
  • Løbende supervision, sparring og tæt samarbejde med øvrige rådgivere og eksperter.
  • Gode referencer og CV-relevant dokumentation.

Dansk Stalking Center søger rådgivere som:

  • Har gode kommunikative evner i forhold til en bred brugerflade.
  • Kan forpligte sig til minimum 9 timers frivilligt arbejde om måneden.
  • Kan se dig selv som en del af Dansk Stalking Centers team i mindst 1 år.
  • Har en ren straffeattest og børneattest.

Som ny frivillig telefonrådgiver skal du gennemgå et grundigt introforløb. Du introduceres blandt andet til definitionen af stalking, juraen i forbindelse med stalking samt en række forskellige samtaleteknikker.

Derudover har du mellem intro 1 og intro 2, 2-3 lyttevagter. Her lytter du med og støttes af en af Dansk Stalking Centers erfarne rådgivere.

Det næste introforløb er planlagt til starten af 2027

Intro 1: Mandag d. 1. februar 2027 kl. 16-20.

Mellem d. 2. februar 2027 og d. 12. februar afholdes 2-3 lyttevagter.

Intro 2: Lørdag d. 13. februar kl. 9-15.

Mellem d. 15. februar 2027 og d. 22. februar afholdes 2-3 lyttevagter.

Intro 3: Tirsdag d. 23. februar 2027 kl. 16-20.

Her er et eksempel på, hvad du kan få ud af at blive frivillig i Dansk Stalking Center:

»Udover at jeg får stor glæde af at hjælpe andre, har jeg fået en masse læring i straffelovgivning, samtaleredskaber og større indblik i stalkingfænomenets kompleksitet. Denne læring er ikke kun relevant i sammenhæng med Dansk Stalking Center, men også andre steder. Jeg har for eksempel brugt nogle af samtaleteknikkerne i mit arbejde og privatliv« (frivillig rådgiver)

Vil du være en del af Dansk Stalking Centers rådgivningsteam? Er du klar til at gøre en forskel som telefonrådgiver hos Dansk Stalking Center? Send da en kort, motiveret ansøgning.

Deadline er d. 18/1-2027 kl. 12.00. Send dog gerne din ansøgning hurtigst muligt, da Dansk Stalking Center løbende holder samtaler.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Frivillig
Calendar Icon
Virksomhedens navn Dansk Stalking Center
Location Icon
Adresse Emdrupvej 28A, 2100, København Ø
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Emdrupvej 28A, 2100, København Ø

Se større kort