G4S søger Butiksdetektiver i København

Er du en opmærksom detektiv, der trives med varierende sikkerhedsopgaver? G4S søger butiksdetektiver til Københavns Lufthavn.

G4S søger Butiksdetektiver i København

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Trives du med varierende sikkerhedsopgaver og en omskiftelig hverdag? Kan du lide en aktiv arbejdsdag, hvor to dage ikke er ens?

Hvis du tænker JA – det er lige mig! Så søger G4S netop nu vagter, hvor din tilstedeværelse og dine detektivegenskaber har en afgørende præventiv effekt i den daglige omgang med kunder og handlende.

G4S søger detektiver i Københavns Lufthavn:

  • Deltid på kontrakter mellem 100 -130 timer - med mulighed for flere timer.
  • Arbejdstiderne ligger i tidsrummet 06:00 – 23:00 alle ugens dage. Vagterne er fordelt ud over dags- og aftenvagter.
Hvad går det ud på?

Det grundlæggende formål med stillingen er at nedbringe antallet af butikstyverier hos butikkerne beliggende i lufthavnen. Hertil bidrager du til at skabe tryghed for kunder såvel som for medarbejderne i butikkerne. Detektiverne sikrer med deres diskrete tilstedeværelse, at svind/tyveri reduceres ganske betragteligt.

Det er derfor din opgave at være diskret, opmærksom og have en ualmindelig god fornemmelse for unormal adfærd, således at du ved hurtig reaktion kan forhindre kritiske situationer i at opstå. Du skal derfor som person have fysisk udholdenhed samt gode koncentrationsevner. Dertil skal du formå at arbejde diskret og ubemærket og blende ind som en naturlig del af butikkernes hverdag.

Personprofil:

Det er helt afgørende, at du udviser en sympatisk og rolig adfærd, er robust og kan bevare roen, når tingene brænder på. Du har et stort overblik, og udover at være yderst omstillingsparat, er du udpræget god til at kommunikere pædagogisk, velovervejet og situationsbestemt. Derfor stilles der store krav til dine kommunikationsevner samt konflikthåndtering. G4S ser også gerne, at du har erfaring inden for detektivarbejdet.

Faglige kompetencer:

Det er et krav for ansættelse, at du har en ren straffeattest, ligesom du skal have gennemført og bestået AMU-kurset ”grundlæggende vagt” for at komme i betragtning. Der kan søges dispensation for uddannelseskravet i henhold til loven om vagtvirksomhed, såfremt man er politiuddannet. Derudover forventer G4S, at du kan tale og skrive både på engelsk og dansk.

G4S tilbyder:

Hos G4S tilbyder G4S et interessant og udfordrende job med stor mulighed for kompetenceudvikling gennem varierende opgaver. Du får gode kollegaer og et professionelt arbejdsmiljø. Udover dette, tilbyder G4S:

  • Løn jf. overenskomst.
  • Pensionsordning.
  • Ordnede forhold.
  • Fri uniform.

G4S gør opmærksom på, at ansættelse hos G4S forudsætter, at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed.

Baggrundstjek på sociale medier udføres fra tid til anden, og der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Kontakt: Har du spørgsmål vedrørende stillingerne, kan de rettes til teamleder Ziryan Biston på 53 56 55 53 mellem 9-14 på hverdage.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn G4S Security Services A/S
Location Icon
Adresse Lufthavnsboulevarden 6, 2770, Kastrup
Calendar Icon
Kontaktperson Ziryan Biston
phone Icon
Telefon 53 56 55 53

Du finder virksomheden her

Lufthavnsboulevarden 6, 2770, Kastrup

Se større kort