Full-stack Engineer

Er du en dygtig full-stack engineer med en passion for AI? Instantcall søger en agil udvikler til at revolutionere telefonløsninger i danske virksomheder.

Full-stack Engineer

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Løn: DKK 30.000 - DKK 55.000 pr. måned.

Instantcall har en klar ambition om at ændre, hvordan danske virksomheder tager telefonen. Instantcalls AI-telefonassistent besvarer opkald døgnet rundt på naturligt dansk. På kort tid har Instantcall rundet 200+ kunder på tværs af alt fra restauranter og servicevirksomheder til forsikringsselskaber og advokatkontorer.

Instantcall søger en full-stack udvikler, der kan tage en opgave fra idé til produktion i hele stakken, og som arbejder AI-first. Du lader agenter som Claude Code skrive meget af koden, og du er den, der sætter retningen, læser hvert diff og står inde for det, der ryger i produktion.

Du bliver en af de første udviklere i et lille, agilt team, der bevæger sig hurtigt og har masser af energi. Du arbejder tæt sammen med Instantcalls CTO og har frie rammer til selv at bestemme, hvordan opgaverne løses. Det, du bygger, bliver brugt i rigtige telefonopkald samme uge.

Det kommer du til at bygge

  • Produktet end-to-end: Dashboard, agent-opsætning, kampagner, opkaldslogs, betaling og onboarding – fra databasemigration til UI.

  • Integrationer: Instantcall har 25+ integrationer på tværs af forskellige brancher, og der kommer nye hver uge. Du læser leverandørens API-dokumentation, bygger integrationen og tester den i et rigtigt opkald.

  • Voice og telefoni: Taleflows, omstilling, SMS og telefonnumre på tværs af flere udbydere.

  • Platformen omkring det: Feature flags, telemetri, tests og de værktøjer, der gør Instantcall hurtigere.

Sådan arbejder Instantcall

  • Opgaver kommer fra mange steder: Kunderne, Customer Success, founders, Instantcalls CTO og dine egne idéer. Du ejer dem fra brief til produktion.

  • Du refererer til Instantcalls CTO, hvor Instantcall sætter retningen. Hvordan du kommer derhen, er op til dig.

  • Instantcall arbejder agilt og hurtigt med korte beslutningsveje, ingen lange møderækker og et team med højt tempo og højt humør.

  • AI-agenter er en fast del af workflowet: parallelle sessioner, worktrees, review-loops og agenter, der læser API-docs og skriver første udkast. Instantcall forventer, at du er god til det, eller vil blive det hurtigt.

  • Koden er skrevet til at blive læst af både mennesker og agenter. Reglerne står i repoet, og testene håndhæver dem.

  • Instantcall shipper flere gange om dagen med små PR'er, hurtigt review og ingen ugelange branches.

Instantcall forventer, at du

  • Har 3+ års erfaring med TypeScript og webudvikling, gerne Next.js/React og Postgres.

  • Er lige så tryg i en SQL-migration som i en React-komponent.

  • Bruger AI-kodeværktøjer hver dag og har en klar holdning til, hvornår de rammer forkert. Du læser diffs kritisk og stoler ikke blindt på output.

  • Har bygget mod REST-API'er og webhooks og ved, at leverandørens dokumentation ikke altid har ret.

  • Er forsigtig med produktion. Du tester på testkonti, rydder op efter dig og spørger, før du skriver til en kundes live-system.

  • Tager telefonen til en leverandørs support eller hopper med på et kundeopkald, når du sidder fast.

  • Taler og skriver dansk, da det meste af Instantcalls produkt og kunder er danske.

Det er et plus, hvis du

  • Har erfaring med booking-, CRM- eller ERP-systemer.

  • Har arbejdet med telefoni, voice AI eller LLM-baserede produkter.

  • Har været en af de første udviklere ved siden af en founder.

  • Har bygget dine egne agent-workflows, skills eller værktøjer til AI-kodning.

Hos Instantcall får du

  • Et produkt med rigtige brugere: cirka 200 kunder og vækst hver uge.

  • Stor indflydelse på både produkt og arkitektur fra dag ét.

  • Fri adgang til de bedste AI-værktøjer. Instantcall betaler for det, du har brug for.

  • Frihed under ansvar. En tidlig morgen hjemmefra eller en sen aften derhjemme kan være præcis det, en opgave har brug for, og det bestemmer du selv. Instantcall vil dog gerne se dig en del på kontoret, hvor der selvfølgelig er al den energidrik og sodavand, man kunne tænke sig.

  • Et kort ansættelsesforløb, ingen leetcode.

Sådan søger du

Spring det lange motiverede brev over. Send i stedet følgende:

  • Et link til noget, du har bygget (GitHub, et produkt, et sideprojekt).

  • Et par linjer om, hvor du har arbejdet med stakken og opgaverne nævnt ovenfor, og hvordan du bruger AI, når du koder.

Perks og fordele

Dette job kommer med flere goder og fordele:

  • Nær offentlig transport
  • Mulighed for fjernarbejde
  • Gratis kaffe/te
  • God balance mellem arbejde og fritid
  • Fleksible arbejdstider
  • Faglig udvikling

Om at arbejde hos Instantcall

Instantcall bygger AI-telefonassistenter til danske småvirksomheder. Når en vinduespudser står på en stige, en tandlæge er midt i en behandling, eller en mekaniker har hænderne nede i en motor, er det ikke altid muligt at tage telefonen. For en lille virksomhed kan ét ubesvaret opkald betyde én kunde mindre.

Instantcalls AI-assistent tager telefonen, forstår henvendelsen, svarer på spørgsmål, tager imod beskeder og booker tider. På den måde hjælper Instantcall små virksomheder med at være tilgængelige, uden at de behøver ansætte en receptionist. Instantcall startede i juni 2026. Tre måneder senere har Instantcall 200 kunder og har rejst 10,6 mio. kr.

Instantcall er et lille og ambitiøst team, og for Jeppe og Mads er det anden gang, de bygger en virksomhed til danske SMV’er sammen. Den første voksede til 600 kunder. Hos Instantcall får du ansvar fra dag ét. Instantcall arbejder hurtigt, træffer beslutninger tæt på problemet og bygger stadig meget fra bunden. Det betyder, at du får stor indflydelse og hurtigt kan se effekten af det, du laver. Målet er at gøre Instantcall til den naturlige måde, danske småvirksomheder tager telefonen på – og derefter tage samme løsning til resten af Norden.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Instantcall
Location Icon
Adresse København
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

København

Se større kort