Teaterforeningen Nørrebro Musicalteater søger frivillige vagter til forhuset (bar, garderobe, billettering mm.) til foreningens opførelse af musicalen ”Skammerens Datter” i perioden 4.-14. november 2026. Forestillingen opføres i Salen i Biblioteket på Rentemestervej 76, 2400 København NV.
Som vagt får du adgang til at se forestillingen samme aften eller eftermiddag. Tager du flere vagter på forskellige dage, får du 1-2 fribilletter til en anden af forestillingsdatoerne.
Samtidig får du mulighed for at blive en del af teamet omkring teaterforeningen Nørrebro Musicalteater – Københavns hurtigst voksende teaterforening for unge scenekunsttalenter.
Send Nørrebro Musicalteater Teaterforening en ansøgning her, og få information om vagtplan etc. Nørrebro Musicalteater Teaterforening glæder sig til at høre fra dig.